Tingager om Mortensen: Den rareste mand
I et interview på AGF’s hjemmeside, ser Frederik Tingager frem mod den nye sæson. Den store midtstopper håber på at kunne gøre det ligeså godt som seneste sæson, og om muligt gerne bedre.
Han er AGF’s forsvarsstyrmand, og i seneste sæson lukkede AGF færrest mål ind af alle hold i Superligaen. Personligt håber han dog alligevel på at kunne forbedre sig i den kommende sæson.
– Jeg skal fortsætte fra sidste sæson. Være stærk i duellerne. Sidste år vandt jeg 85% af mine dueller, det skal jeg ramme igen – og om muligt gerne gøre bedre, siger Frederik Tingager.
Holdet præsterede fantastisk i seneste sæson, og det skal man fortsætte med i den kommende sæson.
– Vi skal have fokus på god organisation og holde dét over en lang sæson. Og så skal vi være det hold der lukker færrest mål ind igen.
Polle og Paddy
Da Tingager bliver bedt om at rose en holdkammerat falder valget på to af de erfarne kræfter i truppen. Nemlig Nicolai Poulsen og anfører Patrick Mortensen.
– Nikolaj Poulsen og Patrick Mortensen har betydet meget for mig. Patrick, kaptajn, den rareste mand, jeg har spillet sammen med og jeg er privilegeret at spille sammen med ham.
– Polle er ham, der holder mig til ilden til træning. Og så har han nogle fantastiske menneskelige sider uden for banen. Han er kendt som en hård banan, men han kan også være blød.
Opbakningen har været sindssyg
Frederik Tingager tænker tilbage på den seneste sæson, og her henledes tankerne naturligvis til den vanvittige kamp på Ceres Park d. 4. juni, da AGF formår at vende 0-3 til 3-3, og derved sikrer sig bronzemedaljerne.
– Alle kigger jo på den sidste kamp vi spiller. Da jeg lægger den ind til Jelle og han scorer… tiden stod stille, det var sindssygt. Og så opbakningen i Parken i den sidste kamp derover, står også helt klart som et højdepunkt.
Tingager er fyldt med rosende ord til den opbakning De Hviie modtager fra lægterne.
– Fra dag ét har de ens ryg. Opbakningen har været sindssyg i min tid. Når vi spiller i Randers er det som at spille på hjemmebane. De er der i medgang og modgang, det er en kliché, men det er de sgu. Man bliver tit stoppet og får søde ord med på vejen, og det værdsætter jeg rigtig meget.
Uwe stiller høje krav
Frederik Tingager bliver bedt om at beskrive Uwe Rösler med først ét ord, og herefter lidt flere ord.
– Reel. Man ved, hvad man får. Han stiller høje krav til sig selv og til os. Han er fair. Han fortæller, hvad du skal arbejde på og hvad du er god til. Der har været en øjeblikkelig forbindelse mellem ham og spillerne, det har hjulpet mig meget. Så viser han tillid og tager ansvar.
Flere AGF Nyheder
-
Studierne indtager Ceres Park: 3000 unge klar til tribunefest
-
AGF straffes med stor bøde og tilskuerstraf
-
Mølgaard er klar til comeback: – Har arbejdet meget med det mentale
-
Lyden AGF: Et hak i tuden for AGF’s mesterskabsdrømme
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst