Foto: Jens Jønsson

Stort Jens Jønsson-interview: Afviste stort bud fra Danmark



KSDH.dk og Lyden AGF har taget en snak med den fortabte søn, Jens Jønsson, der forlod Aarhus i 2016, men som heldigvis ønsker at komme hjem til AGF. Her fortæller han om alt fra knivkast og baneløbere til transfersagaer og det gode forhold til Aarhus, der altid vil bestå.

Der er løbet meget vand gennem åen i Aarhus, siden Jens Jønsson forlod Danmark for at tørne ud for tyrkiske Konyaspor i 2016.

Jønsson fik hurtigt succes i udlandet og var med til at vinde klubbens første trofæ nogensinde, da man vandt den tyrkiske pokalturnering i 2017. Efterfølgende gik turen til spanske Cadiz, hvor danskeren fik lov at stå overfor en masse verdensstjerner i La Liga.

I et interview i KSDH.dk og Lyden AGF fortæller Jønne nu om de mange vilde oplevelser, som karrieren har budt på samt drømmen om at vende hjem og spille i den hviie trøje igen.

En græsk glædesstund

Den nu 31-årige dansker spiller til dagligt i AEK Athen, hvor han har været fast mand siden sin ankomst i sommeren 2022. Holdet spiller med i toppen af ligaen i indeværende sæson og vandt the Double i sidste sæson. En dejlig tilværelse, må man forstå.

— Jeg har det rigtigt godt. Jeg nyder, at være hernede, siger Jens Jønsson.

— Det er anderledes end at være i Spanien. Det er en liga på et lavere niveau overordnet set. La Liga er vel top tre i verden, mens den græske liga ikke er helt deroppe. Men der er i hvert fald fire rigtigt gode hold hernede, og jeg vil vove at påstå, at mit AEK-hold er bedre, end det hold jeg spillede for i La Liga, forklarer midtbanespilleren.

En svær beslutning i sommeren 2022

Efter kontrakten med La Liga-klubben Cadiz CF udløb i sommeren 2022, så blev Jønsson rygtet flere steder hen. Især spanske klubber var på rygtebørsen, hvor især Valencia CF var et varmt navn.

— Der var mange overvejelser. Til at starte med, var jeg også meget afvisende for at skifte herned. AEK var længe på banen. Jeg havnede i en uheldig situation nede i Spanien, som jeg nok hellere må lade være med at komme for mange detaljer om, imens jeg stadigvæk er aktiv som spiller. Der skete nogle ting dernede, som jeg bestemt ikke var glad for, samt ikke var herre over.

Jens Jønsson i en telefonboks i London.
Foto: Jens Jønsson

— De sidste tre måneder i Spanien, spillede jeg ikke rigtigt. Da vinduet så åbnede, og jeg stod som kontraktfri, så var mit navn ikke så varmt længere. Den interesse der var fra La Liga var meget “jamen hvis vi sælger ham her, så vil vi gerne have Jens”, men AEK blev ved med at presse på. Til sidst stod jeg så ved en skillevej, i forhold til AEK, hvor de sagde, at jeg var deres førsteprioritet, men at de havde en deadline, så hvis jeg sagde nej, så ville de gå efter en anden spiller. Så til sidst valgte jeg at sige ja til et super fedt projekt hernede, hvor tungen på vægtskålen blev at jeg skulle spille for en topklub, der jagtede mesterskabet.

Bedst som 8’er

I sin tid i Aarhus nåede Jønne at spille lidt af hvert. Især under cheftræner Morten Wieghorst måtte en ung Jens Jønsson acceptere at blive brugt som midterforsvarer, selvom han helst spiller på midten. En plads, han også sidenhen har erobret med stor succes.

— Jeg har primært spillet som 8’er hernede, da vi spiller et 4-2-3-1 system. Min partner på midtbanen har oftest været en endnu mere udpræget defensiv spiller, så det har været mig, der har taget 8’er rollen på midten. Nu har han så været skadet, så de seneste to måneder har jeg spillet 6’eren og er også fortsat med det, efter at han er blevet klar igen. Jeg synes selv, at jeg er klart bedst på 6’eren, men det har været udviklende for mig at spille 8’er, fortæller Jønsson.

— For første gang i min karriere er jeg i en klub, hvor det ikke handler om at undgå nedrykning, men at skulle ud og skabe kampene og selvfølgelig vinde dem. Det har været udviklende, men jeg bliver nok aldrig en 8’er der laver 10 mål, siger midtbanemanden.

Jens Jønsson og kæresten viser Cadiz-trøjen frem på Jønssons første dag i klubben.
Foto: Jens Jønsson

Med en fødselsattest dateret den 10. januar 1993 har han efterhånden prøvet en del i sin karriere, og det kan da også begynde at mærkes på kroppens signaler.

— Formen er god, og kroppen har det fint. Jeg har rundet de 30 og begynder godt at kunne mærke det. Jeg føler mig ikke helt slidt, men kan da godt mærke, at da jeg var 20-21 år, så stod jeg på træningsbanen dagen efter en kamp og var klar til at spille 90 minutter. Sådan er det bestemt ikke længere. Men ellers har jeg det fint og spiller stort set hver tredje dag, fortæller han.

Da Jens Jønsson voksede op på Fredensvang, så skulle de yngste spillere stå for det meste af det praktiske, men sådan er det altså ikke i Athen i 2024.

— Jamen desværre tilhører jeg jo nok den sidste generation, der fik lov at møde ind halvanden time før alle andre, for at vaske bolde og fylde vand i dunkene. Det er aldrig noget, jeg har oplevet siden. Det er vist bare en del af den tid, vi lever i. De unge har det lidt lettere nu, siger Jønsson med et glimt i øjet.

Jønsson har mærket det sydeuropæiske temperament

Når man kommer længere sydpå, så foregår tingene ikke altid, som de gør herhjemme i lille Danmark. Det har Jens Jønsson oplevet flere gange i sin efterhånden rigtigt flotte karriere.

— Alle os mennesker er forskellige, og jeg kan kun snakke for mig selv. Jeg er gået ind til enhver opgave med et åbent sind og masser af gåpåmod. Da jeg tog til Tyrkiet, blev jeg advaret af Gud og hver mand, om at jeg ville blive røvrendt og ikke ville få mine penge. Men jeg tænkte, at det værste der kunne ske var, at jeg ikke fik mine penge, og så kunne jeg tage hjem, efter at have fået én på opleveren. Men det gik jo meget godt, fortæller Jønsson, der spillede i Konyaspor fra 2016-2020, inden turen gik til Cadiz. Nu foregår tilværelsen i AEK Athen, hvor han har kontrakt til sommeren 2026.

— Her i Grækenland har jeg oplevet ting, hvor man tænker “hvordan er det muligt?”, men det er muligt. Det er bare en del af oplevelsen for mig. Man kan gå og bande og svovle over det i dagligdagen, men i sidste ende, så må man bare komme videre og spille fodbold, som man er ansat til, fortæller aarhusianeren.

Fans kastede knive på banen

I sin udenlandskarriere er Jens Jønsson altså nået godt rundt sydpå, hvilket har ført til en masse oplevelser, som midtbanespilleren ikke ville være foruden.

— Min fodboldkarriere har været en måde for mig at få oplevelser på. Jeg kunne ikke tage et halvt år til Asien eller Sydamerika, som 80 procent af mine venner gjorde, da vi var yngre. Så på den måde har det været fedt for mig at opleve forskellige kulturer. Først Tyrkiet, hvor det bliver 540 grader varmt og så til Spanien, som mindede lidt mere om danske standarder, men der var stadig en anderledes kultur, men på en fed måde. Og så nu Grækenland, som er et vildt sted. Både fodboldmæssigt og udenfor banen. Athen er en sindssyg by – på en fed måde! Det har været nogle kæmpe oplevelser, som jeg er super taknemmelig for, fortæller Jønsson og uddyber:

— Fansene og måden at gå til fodbold på i Grækenland er jo grænsende til sindssyg. I Tyrkiet var det også voldsomt, men det er bare vildt hernede. Jeg husker en kamp, hvor der blev kastet knive og møtrikker på banen. Sidste år spiller vi på Olympiakos’ stadion, hvor vi vinder. Det ender med at banen bliver stormet, og da jeg nærmer mig spillertunnellen, så er der en politimand, der bare sparker mig ud fra banen, for ellers var jeg blevet flænset. Jeg husker også, at der stod en præsident og sparkede bolde ind på banen, fordi han indså, at hans hold havde tabt, fortæller Jønsson.

Og apropos vilde historier, så er knive der bliver kastet på banen jo ikke noget, man ser, når man tager på Ceres Park. Men det var altså, hvad Jens Jønsson pludselig stod midt i.

— Midt i sæsonen spiller vi et sted, hvor hjemmeholdet nærmest er rykket ned, så deres fans var mildest talt utilfredse. De forsøger at storme banen og kaster knive ind på banen. Min anfører kom gående op til dommeren med en kniv i hånden for at sige, at det kunne være, at man skulle se at få den her kamp fløjtet af. Som jeg husker det, så blev den aflyst i et kvarter eller en halv time, men vi spillede dog færdig, fortæller midtbanemanden.

Jens Jønsson og kæresten bider i Jønssons guldmedalje fra den tyrkiske pokalturnering, da han spillede for Konyaspor.

Men hvordan er hverdagen så ellers, når der ikke er helt så meget kog på kedlen, og man er fast mand for de forsvarende mestre i Grækenland?

— Jeg kan godt gå ned og handle i supermarkedet, men man bliver da genkendt. Jeg har været i AEK i halvandet år nu, hvor det kun er gået én vej. Vi vandt the double sidste år og spiller med om mesterskabet igen i år. Jeg har jo kun været med, når det har været sjovt. Året før jeg kom blev de 5’er, hvor spillerne har fortalt, at de blev jagtet på parkeringspladsen med æg, tomater og sten, siger Jønsson.

Jens Jønsson iført mundbind og lækker kortærmet skjorte. Går rundt på banen i Cadiz.
Foto: Jens Jønsson

Landsholdet – eller manglen på samme

Fem landskampe er det blevet til for den 31-årige midtbanespiller, og selvom han altså gør det godt i Sydeuropa. så ser han ikke sig selv få den sjette lige foreløbigt.

— Jeg gør mig ikke ret mange tanker om landsholdet. Det er, som det er. Det er ikke fordi, jeg ikke går og drømmer og håber, men jeg vidste, at da jeg skiftede til AEK, så blev det svært. Jeg er oppe imod spillere fra større ligaer, så selvfølgelig er de foran mig. Jeg er 31 år, så det er nok ikke mig, landsholdets næste generation bliver bygget op om. Da jeg spillede nærmest fuld tid i La Liga, blev jeg ikke engang udtaget, så det ville undre mig, hvis jeg blev det nu, forklarer Jønsson, som også har repræsenteret alle Danmarks U-landshold gennem tiden.

— Jeg har været i bruttotruppen, mens jeg har været i AEK, men den er jo også på 30-40 spillere. Jeg ved, at de ser mine kampe og har også snakket med Kasper Hjulmand, men det er så også det, fortæller Jønsson.

Hjem til Aarhus?

Men så til det allervigtigste. Kommer Jens snart hjem til Aarhus?

— Jeg drømmer om at komme hjem til AGF, men om det kommer til at ske er svært at sige. Jeg gider ikke at ende som Leon Andreasen, der snakkede om det i mange år, men så skete det aldrig. Så jeg vil ikke love, at jeg 100 procent kommer til at spille for AGF igen, men jeg håber det. Omvendt, så er jeg virkelig glad hernede. Jeg har et dejligt liv, spiller på et fantastisk hold, for en fantastisk klub, så vi må se hvad fremtiden bringer. Når min kontrakt løber ud hernede, så er jeg 33, siger Jens Jønsson.

Det er jo mange år siden, at Jens Jønsson spillede i AGF, men han har dog kontakt til folk i klubben.

— Der er jo ikke nogen tilbage i AGF, som jeg spillede, men jeg har jo trods alt trænet med i to somre, når jeg har været kontraktfri. Jeg kender også Polle fra ungdomslandsholdene. De gange jeg har været hjemme og trænet med henover en sommer, så mærker man bare, at det er en fed trup med en jargon, der er super fed og tiltalende. Så jeg snakker med nogle af dem, men det er ikke sådan at jeg ringer hver anden uge, fortæller han.

Scroller man langt nok ned på Jens Jønssons Instagram-profil, så kan man finde det vidunderlige billede nedenfor, hvor Nicolai Poulsen, Nicolai Brock-Madsen og Patrick Banggaard Jensen, som Jens Jønsson selv har taget.

Nicolai Poulsen på landsholdet. Billede taget af Jens Jønsson

Foto: Jens Jønsson

Ikke for snobbet til AGF

Jens Jønsson understreger, at han absolut ikke er for snobbet til at vende hjem til AGF, og at klubben er det største for ham. Dog vil han have det meste ud af sin karriere i udlandet, fordi chancen ikke kommer igen.

— Jeg er ikke for snobbet til at skulle hjem til AGF. For mig er AGF det største. Det er klubben for mig, og jeg ville elske at spille for AGF igen. En del af mig gad faktisk godt at spille for dem nu med det nuværende setup og nuværende træner. Jeg har bare også altid haft drømmen om, at jeg vil gerne være ude så længe som muligt. Udlandet er bare større, forklarer Jønsson.

— Er græsk fodbold meget større end dansk? Nej, det er det nok ikke. Toppen er bedre end Danmark, men bunden er bestemt ikke. Men selve livet udenfor, kommer jeg aldrig til at få igen. Jeg har altid vidst, at jeg vil have mest muligt ud af det. Derfor kommer jeg tidligst hjem, når min nuværende kontrakt er udløbet til trods for, at jeg godt begynder at kunne mærke et savn til venner, familie og Aarhus. Jeg ved, at jeg skal bo de næste 40 år i Aarhus, så jeg har ikke super travlt med at komme hjem, forklarer han.

Afviste stort tilbud fra dansk klub

Kunne Jønsson finde på at lave samme nummer som Jens Stage? Det lyder det ikke til. Jønne har nemlig allerede afvist et meget stort bud fra en dansk klub, der altså ikke lå i Aarhus.

— Jeg har haft et rigtigt, rigtigt, rigtigt stort tilbud fra en dansk klub, som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Det sagde jeg nej til. Det var der to årsager til. Jeg ville ikke hjem til Danmark, og det var ikke AGF. Umiddelbart er det kun AGF, der er interessant i Danmark, men for mig er det ikke Danmark endnu, fortæller Jønsson, der ikke vil præcisere, om det store bud lå øst eller vest for Storebælt.

Du kan høre hele interviewet med Jens Jønsson lige her:

© KSDH.dk. Alle rettigheder forbeholdes.