Skip to main content



Sønderjyske – AGF: De Hviie sniger sig fra Sydbank Park med et point i baggagen


| Marcus Refsgaard |

En drømmestart faldt til jorden, da AGF kom foran efter 1 minut, men efterfølgende faldt sammen og måtte nærmest agere statist i en sønderjyske dominant anden halvleg. 

AGF og Sønderjyske lignede fra start to vidt forskellige karakterer i samme scene. Den ene: Udeholdet, storbysønnen, der gerne ville blære sig for publikum og sætte dagsordenen. Den anden: Overleverne fra Haderslev, klar til at ødelægge festen med et skævt smil og en skovlfuld kynisme. Solen skinnede som for at blande sig – og foran ventede 90 minutter med små detaljer, store følelser og alt det, der får os til at møde op igen og igen.

42 sekunders drømmestart

Det var da også en drømmestart på AGFs superliga-kampagne under Jakob Poulsen. 42 sekunder skulle der gå, før start-debutaten Frederik Emmery med god ro og overblik fandt panden på Tobias Bech der flot dirigerede bolden ind i netmaskerne bag Nicolai Flø i sønderjyske-målet, til stor forløsning for de mange medrejste AGF-fans.

Foto: Matti Kronborg

Sønderjyske satte presset ind

Tempoet holdte dog ikke helt den samme kadance de efterfølgende minutter, hvor ingen hold tog kontrol over kampen, men i stedet begge var fremadrettede og turde sætte bolden på spil. Det fremadrettede spil førte dog ikke meget med sig, først i det 13. minut, var Emmery igen i en god aktion, men fik ikke afsluttet tidsnok.

Kort efter kunne Beijmo slå et frispark der fandt Mortensen helt fri foran mål, men et akavet forsøg på et hovedstød i lav højde, gjorde det for besværligt for sidste sæsons topscorer, til at han kunne åbne sin målkonto for denne sæson.

Sønderjyskes største chance faldt efter 27 minutter, hvor Eric Kahl mistede bolden som bagerste mand til Agger der kunne løbe i en 1-mod-1 mod Wahlstedt, som den svenske keeper med en rigtig flot blokering trak sig sejerigt ud af.

Kort efter havde de lyseblå igen en stor chance bagerst i feltet, men præcisionen haltede og bolden blev sparket hårdt forbi mål.

En halvleg der nemt kunne have indholdt flere mål – til begge hold – men som måtte nøjes med Tobias Bech lynscoring efter 42 sekunder. 0-1 efter 45 minutter.

Foto: Matti Kronborg

Wahlstedt med déjà vu i Haderslev

Eneste ændring til 2. halvleg tilfaldt AGF, der havde valgt at skifte Gift Links ud. Der blev op til kampen spået, at han skulle have en time, men 45 minutter var hvad den tilbagevendte wingback havde i benene i dag.

Sønderjyske fortsatte deres upræcise afslutningstendens fra første halvleg, og Thomas Nørgaard må være uforstående

Men så er det godt for dem at Leopold Wahlstedt var i gavehumør. Ligesom vi så det mod Brøndby IF i forrige sæsons sidste kamp, er han alt for langsom når det kommer til at spille bolden væk fra presset.

Leopold Wahlstedt sparker.
Foto: Kronborgfotos

Han lod Sønderjyskes Olti Hyseni kom alt for tæt på, til han kan få en fod på svenskerens udspark. Bolden flyver derfor op og bagud mod AGF målet og Wahlstedt kunne ikke nå at afværge den skidte situation han havde sat sig selv i.

Det satte sig i AGF holdet og Sønderjyske havde totalt overtaget, det tvang Jakob Poulsen til at reagere og efter en time havde han set nok fra AJ og Emmery, der blev erstattet af henholdsvis Henrik Dalsgaard og Kristian Arnstad.

Dalsgaard gik direkte ind og lavede kampen første gule kort, ellers skabte det ikke nogen mærkbare ændringer.

Et point – men det føltes som to forspildte

Kort efter var Poulsen tilbage i sin sædvanlige rolle med at få dommren til at trække til kort, 2 episoder i rap havde dog Sydbank Park i kog, det ønskede klart at se rødt til det defensive AGF-anker. Det vidner om nogle opbyggende frustrationer efter en forfærdelig 2. halvleg.

Med få minutter igen kunne Carstensen gøre debut i den hviie trøje, da han kom ind i stedet for Beijmo, men han havde ikke tid nok til at føre holdet til sejr.

AGF kan i bund og grund være tilfredse med at snige sig fra kampen med et uafgjort resultat i hånden, for Sønderjyske var tættets på, og de havde om nogen chancerne for selv at afgøre det.

Det blev ikke den forløsning der var håbet på i smilets by, og som egentlig blev indløst i det første minut – for det gik ned ad bakke derefter. Nu venter Randers FC på fredag, hvor Ceres Park Vejlby ligger plæne til sæsonens første hjemmekamp.

Hvad vi lærte

Er Wahlstedt virkelig god nok til AGF? Der skal virkelig tages nogle store valg, for det er for meget han har kostet og højst sandsynligt også vil koste i fremtiden. Han gik fra at kunne være en helt og vende sin omtale til igen at påtage sig overskrifterne og råbe op i debatten om hans kvaliteter.

Emmery kan sætte en mand, men der mangler noget erfaring når det kommer til at træffe de rigtige beslutninger. Flere gange gled han let forbi modstanderen, men når afgørelsens time kom, manglede den sidste kvalitet. Mere spilletid til ham, så skal det nok blive spændende.

Forsvaret sejler, der er ikke tillid til keeperen, der er ikke afstemt og man fastholder ikke bolden længe nok efter erobringer. De blev presset alt for langt ned, og det blev deres mentalitet for kampen at forsvare.

Kampfakta

Spillested: Sydbank Park, Stadionvej 7 , 6100 Haderslev.

Resultat: 1-1

1: Tobias Bech (AGF)

53: Olti Hyseni (Sønderjyske)

Gult kort: Henrik Dalsgaard, Nicolai Poulsen

SJF: (4-3-3): Flø – Oggesen, Gretarsson, Jensen, Duru – Klysner(76: Vinderslev), Sommer, Soulas – Lyng, Hyseni, Agger (76: Hoppe).

AGF: (3-4-3): Wahlstedt – Kahl, Tingager, Jensen-Abbew (62: Dalsgaard) – Links (45: Bach), Madsen, Poulsen (77: Tchamche), Beijmo (86: Carstensen) – Emmery (62: Arnstad), Mortensen, Bech.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle