Christian Storch forlænger med AGF
AGF’s 18-årige forsvarstalent, Christian Storch, har sat sin signatur på en kontraktforlængelse med De Hviie, så aftalen nu løber til sommeren 2031.
Ungdommen trives i AGF, og nu har endnu et talent fået vist tillid fra klubben, som har skrevet kontrakt med Christian Storch til 2031. I april 2025 satte han sin underskrift på sin første professionelle seniorkontrakt på Fredensvang, der løb til 2028, og en måned senere var han udtaget til sin første Superligakamptrup nogensinde, da Uwe Rösler tog ham med på bænken i kampen mod FC Midtjylland.
Debuten kom dog først i sommeren 2026, da han blev skiftet ind i Champions League-kvalifikationskampen i Polen mod Lech Poznan. Det er i alt blevet 134 minutters førsteholdsfodbold den unge forsvarsspiller.
– Christian er en moderne forsvarsspiller, der er fremadrettet og aggressiv i sit forsvarsspil og spiller med stort mod og selvtillid. Han er en af vores egne, og det er godt at se den udvikling, han har været igennem – vi glæder os til at følge ham videre, siger talentchef i Marc Søballe til AGF.dk.
Læs også: Christian Storch folder vingerne ud: Den modige mand i bagkæden
Udover de gode tider i AGF, som han skiftede til i 2015, så har han seks ungdomslandskampe for Danmark på CV’et – senest for U19-landsholdet, hvor han debuterede den 3. oktober.
Flere AGF Nyheder
-
I dag er en dag for fællesskabet -
Samlet for Aarhus undskylder: – Ingen af os er større end klubben -
FC Roskilde – AGF optakt: De Hviie skal sikre pokalkvartfinalen -
Christian Storch forlænger med AGF -
To unge AGF’ere på Rundens Hold -
Jakob Poulsen: – Vi skal gøre det, vi er gode til -
Emmery: – Vi kan bide skeer med de bedste i ligaen -
Debat: AGF har handlet rigtigt og resolut -
Lyden AGF: Fansplid stjal fokus på Legendernes Dag -
Debat: Den nuværende aktive fanscene kan ikke bare erstattes