Skadesopdatering fra Fredensvang: AGF har vendt hver en sten
AGF var i høj grad ramt af skader i seneste sæson, og hele staben har derfor analyseret grundigt på situationen. Her er skadesopdatering efter dagens træning på Fredensvang.
Seneste sæson bød på et uhørt højt antal skader til De Hviie krigere, og stort set hele truppen var en tur omkring lazarettet undervejs i sæsonen 23/24.
Det scenarie skal undgås i den kommende sæson, og derfor har man brugt megen energi og ressourcer på at endevende situationen i klubben, fortæller cheftræner Uwe Rösler.
– Vi har vendt hver en sten. Trænerstaben, sportsvidenskabsstaben, lægestaben, vi har vendt alt. Vi prøver at blive bedre på alle områder, men jeg må sige, at jeg har været træner i 20 år, og jeg har aldrig haft en situation som den her før. Det var ekstremt uheldigt, fortæller Rösler til Bold.dk.

– Typen af skader, der var ikke et mønster i skaderne, det var et mønster af meget bizarre skader, blå mærker på knogler, ødelagte øjenhuler, indre blødninger, og jeg kan ikke en gang sige det hele, siger AGF-træneren.
Det lysner – men går det hurtigt nok?
Til dagens træning på Fredensvang kunne man opleve Tobias Mølgaard løbe rundt om banen i selskab med en fysisk træner, mens Janni Serra driblede rundt med en anden træner ved siden af. Mølgaard har døjet med en high hamstring og et riv i muskelsenen, som var svært at få diagnosticeret i løbet af foråret. Han gav forleden en opdatering på sin situation, og han regner med at komme tilbage kort inde i sæsonen.
Læs også: Mølgaard på vej retur: – Jeg glæder mig ufatteligt meget til at smaske ind i den første duel
Janni Serra døjede også med en lidt diffus skade i den sidste del af sæsonen 23/24, og han har stadig en uge eller to foran sig i genoptræningen for at nå på 100 procent.

Tobias Anker, Kevin Yakob og Mikkel Duelund var ikke at se på banen i dag, og der går et stykke tid, før vi ser de tre i kamp.
Kevin Yakob genoptræner efter sin knæoperation og regner med at komme i spil i efteråret.
Læs også: Yakob misser sæsonpremieren: – Jeg vil komme tilbage og gøre store ting for den her klub
Anker døjer med nogle rygproblemer, som har gjort ham ukampdygtig indtil videre i opstarten, og klubben har afskrevet ham til sommerens testkampe. Mikkel Duelund er ligeledes afskrevet, da han holder sig i styrkerummet, hvor der arbejdes på at gøre anklen konkurrencedygtig igen.
Jonas Jensen-Abbew træner til gengæld med for fuldt blus efter også at have været ude i den sidste del af seneste sæson.
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi skal være enormt skarpe -
Gift Links før Sønderjyske: – Vi skal give alt -
Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang -
Sønderjyske – AGF optakt: Der skal spises op i mesterskabsspillet, og vi starter med kage -
AGF U19 imponerer offensivt i både pokal og liga og ser nu frem til revanche i Esbjerg -
Det dufter lidt af guld: Men hvad siger statistikker og Cann-tabellen om chancen? -
FC Midtjylland – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Konkurrér med vennerne og vind præmier i KSDH.dks mesterskabsslutspils-forudsigelsesspil -
Lyden AGF: Hård hedetur skal følges op af en syngende tackling i Sønderjylland -
Fansene har talt: AGF’s europæiske kampe bør afvikles i Randers