Skadesopdatering efter dagens træning på Fredensvang: Bailey er tilbage!
AGF-anlægget var i dag fyldt med aktivitet, da langt de fleste spillere var med til dagens træning. Enkelte markante profiler mangler dog fortsat at blive matchfit.
Det har været lidt af et puslespil at sammensætte sin idealopstilling for Uwe Rösler i denne sæson.
Stort set alle i truppen har døjet med mindre eller større skavanker siden sæsonstart, og i seneste spillerunde måtte Mikkel Duelund så forlade banen efter et slag på hoften. Han er dog tilbage i fuldt vigør, kunne man i dag se til træningen på Fredensvang.

Michael Akoto og Janni Serra arbejdede i fitnesslokalet, mens Benjamin Hvidt løb rundt og afholdt sig fra kontaktsport i dagens anledning.
En ny batman på plads mellem stængerne
Et dejligt syn mødte tilskuerne på Terp Skovvej i dag, da nordirske Bailey Peacock-Farrell viste sig på banen iført en maske for at beskytte ansigtet.
Han ramlede sammen med Bashkim Kadrii for knap to uger siden og har siden siddet ude – men noget tyder altså på, at der ikke var tale om en hjernerystelse, da han deltog i hele træningen i dag.

Derudover var Mats Knoester og Magnus Knudsen fuldt med, og de banker dermed på til spilletid i den kommende spillerunde, hvor Nicolai Poulsen og Felix Beijmo er ude med karantæner efter at have opsamlet for mange gule kort.
En mand, som mange savner, er Tobias Mølgaard, og han var desværre ikke til stede ved dagens træning. Umiddelbart må det forventes, at man gør alt for at spare forsvarsspilleren frem mod de vigtige pokalsemifinaler.
Udover ovenstående er Kevin Yakob selvfølgelig i fuld gang med sin genoptræning efter sin knæoperation.
Flere AGF Nyheder
-
BK Skjold – AGF: Emmery leverede lækkerier på Østerbro -
AGF-truppen mod BK Skjold: Tingager er tilbage! -
Racistiske og homofobiske tilråb mod Anderson fanget af KSDH-fotograf -
Lyden af Niklas: – For mig er AGF en sikker havn -
El Cambio-spillere brillerer for Ugandas U20-landshold -
Følg Samlet for Aarhus’ nye profil på Instagram for at komme med på kommende busture -
Boldklubben Skjold – AGF optakt: Pokaleventyret starter -
Frederik Emmery udtages igen til U21-landsholdet -
Synstolkning øger inklusionen: – Selvom man er blind, kan man godt se det smukke i fodbold -
Vær med til at fejre SFA’s 15 års jubilæum på søndag