Serra: En god følelse
Janni Serra fik chancen fra start i gårsdagens pokalopgør mod Brøndby IF og kvitterede med en dejlig scoring til 1-0. Tyskeren glæder sig over, at hans store træningsindsats belønnes.
Den 193 centimeter høje angriber, Janni Serra, blev hentet til AGF tilbage i juli måned i år. Siden er det primært blevet til indhop for De Hviie, men i går fik den 25-årige angriber chancen fra start – og det gik jo meget godt.
Tyskeren var først over en løs bold i første halvleg, da Beijmo slog et frisparksindlæg i feltet, og så sendte Serra ellers Aarhus i ekstase.
Efter kampen var han da også ganske glad for at have hjulpet holdet til sejr.
– Det er selvfølgelig en god følelse, man står med her bagefter. Vi spillede en god kamp med og uden bold, fortæller Serra, der nød at spille lidt tættere på tilskuerne i går. Banen på Ceres Park er flyttet helt tæt på langsiden, og det giver en helt anden effekt, forklarer tyskeren.
– Jeg elsker at spille tæt på tilskuerne. I Tyskland er man næsten altid tæt på publikum, og man føler atmosfæren på en helt anden måde. Alting er tættere på, og man kan høre, når fansene råber en fremad, fortæller Serra.
Mortensen, Serra, Bech – eller det hele på en gang?
Der er hård kamp om spilletid i offensiven, når alle spillere er fit, og Janni Serra har haft svært ved at finde startpladser i kampprogrammet, fordi topscorer Mortensen primært har spillet hans position.
Men i går var anføreren sendt på bænken til fordel for Serra – og det var ingen overraskelse for angriberne selv.
– Vi har et tæt kampprogram, så træneren havde sagt, at jeg ville starte enten mod FCK eller i en af Brøndby-kampene. Mortensen er super fit og kan løbe og arbejde uendeligt meget, men vi må aflaste hinanden. Jeg giver alt, hvad jeg har til træningerne, så jeg er glad for at få chancen, fortæller Janni Serra, der har fået spilletid i 17 kampe i denne sæson.
I går fik han både lov at spille med Bech og Mortensen, hvilket satte lidt krav til rollen i front.
– Først spillede jeg med Bech, hvor jeg er en klassisk 9’er, som skal vinde dueller og holde på bolden. Da Paddy kom ind, spillede jeg mere 10’er rollen, hvor man skal løbe mere. Jeg kan lide begge roller, og jeg synes, det fungerede godt, siger Serra.
Han har kontrakt med AGF frem til sommeren 2027. Næste gang vi kan opleve tyskeren i aktion er til returopgøret mod Brøndby IF spilles på søndag klokken 15:30.
Flere AGF Nyheder
-
Video: Se AGF’s nye High Performance Center
-
Blog: Hvorfor er der ikke nok kvalitet fra bænken?
-
FC Midtjylland – AGF: Spillerstatistikker og kampens spiller
-
U17 og U19: Farums teenagere levnede ingen point til De Hviie
-
Jacob Nielsen efter akademi-åbning: – Det er en kæmpe milepæl
-
Mortensen: – Det irriterer mig grænseløst
-
Rösler: – De var bedre end os i felterne
-
Hansen: – Vi skal lære at få mere kynisme og skarphed
-
FC Midtjylland – AGF: Hektisk Hedetur uden gevinst
-
AGF-truppen mod FCM: Et nyt puslespil skal lægges