Skip to main content


Foto: AGF.dk

Sauer i centrum, da U19 storsejrede


| Jonas Roulund |

Både AGF’s U17 og U19-hold var i går i aktion mod FC Midtjyllands talenter, og her blev især de ældre gutters kamp en stor fornøjelse på Fredensvang.

Cheftræner for U19, Niki Zimling, fortalte forleden til os her på KSDH.dk, at han forventede, at denne sæson skulle blive markant bedre resultatmæssigt end den forrige. Og man må sige, at mandskabet har gjort sit til, at det skal ske.

Seneste sæson sluttede med en 11. plads, men efter gårsdagens kamp mod FCM indtager AGF i skrivende stund en fjerdeplads i ligaen.

Her blev det nemlig til en imponerende 4-0 sejr over midtjyderne på mål af Mathias Dahl Sauer x2, Lukas Falk Hansen og Stefen Erwan Tchamche. Alle mål faldt i første halvleg, hvorefter U19-drengene cruisede de tre point i mål.

– Første mål bliver scoret efter et godt presspil og en flot omstilling. Relationerne mellem de offensive kræfter er stærke, og de finder dygtigt hinanden, fortæller Zimling om den første scoring, som blev sat ind af Mathias Sauer efter bare 5 minutters spil.

– Vi vil rigtigt gerne opnå frem for at beskytte. Det er en del af vores værdier, og spillerne udførte gameplanen med stor disciplin i går, og vi er meget tilfredse med præstationen, fortæller cheftræneren.

Mandskabet var effektive, når de havde bolden mod et meget talentfuldt Midtjylland-mandskab, men formåede – modsat Superligaholdet – at udnytte de gode perioder til at lukke kampen og sikre sig tre point til tabellen.

Kampfakta

Spillested: Fredensvang, Bane 1, Terp Skovvej 16.

Spilletidspunkt: Tirsdag den 22. august klokken 15.

Resultat: 4-0

5: Mathias Dahl Sauer (AGF)

21: Lukas Falk Hansen (AGF)

29: Mathias Dahl Sauer (AGF)

45: Stefen Erwan Tchamche (AGF)

Holdopstillinger:

AGF: Jonathan Jørgensen Hutters, Gustav Schjøtt (81: Lasse Soelberg), Mikkel Kannegaard. Luka Callø Carstensen, Jacob Andersen, Bertram Zacho, Marco Olsson Valdes, Stefen Erwan Tchamche (81: Albert Vinter), Mathias Dahl Sauer (63: Noah Strandby Oliver), Lukas Falk Hansen (87: Louis Thorbjørn Nielsen), Rasmus Düring.

FC Midtjylland: Mark Nnamdi Ugboh – Adam Nygaard Andersen, Gustav Bjerge, Sofus Østergaard Grandjean Johannesen (45: Sander Evjen-Brostrøm), Edvard Sundbø Pettersen (66: Simon Kristiansen). Daniel Freyr Kristjansson, Julius Voldby Rosenberg Hansen, Mikel Gogorza, Jonatan Lindekilde, Christian Jørgensen (45: Akwasi Dwomfour Owusu), Stanley Chimeremeze Iheanacho.

U17 led tredje nederlag i træk

Mens U19 er kommet fint fra land, så halter det noget mere hos U17. Her har cheftræner Backman ellers proklameret, at man gerne vil kæmpe med i toppen af rækken, og at talentudviklingen går den rigtige vej på Fredensvang.

AGF's U17-hold. (Foto: agf.dk)
Foto: agf.dk

Det er dog ikke til at se på resultaterne indtil videre, hvor det er blevet til nederlag mod SIF, FCN og i går også FC Midtjylland, som tog fra Fredensvang med en 3-1 sejr.

Her bragte midtjyderne sig på 40 minutter foran 3-0, og så var det op ad bakke for vores unge gutter. Frederik Munk fik reduceret kort efter pausen, og det blev en mere lige 2. halvleg, men da var skaden allerede sket.

– Vi lukkede mål ind på hjørne efter et minut og får en skidt start. I pausen får vi snakket tingene igennem og justeret til. Herefter spiller vi klart bedre, men lykkedes kun med at score et mål trods mange chancer. Til næste kamp skal vi bygge videre på det, vi viste i 2. halvleg og være klar fra start, udtaler U17-træner, Niklas Backman.

U17-holdet indtager nu sidstepladsen i U17-ligaen efter tre spillerunder.

Kampfakta

Spillested: Fredensvang, Bane 4, Terp Skovvej 16.

Spilletidspunkt: Tirsdag den 22. august klokken 17:30.

Resultat: 1-3

1: Nicolaj Tornvig Hansen (FCM)

17: Sebastian Lodberg (FCM)

40: Nicolaj Tornvig Hansen (FCM)

49: Frederik Munk (AGF)

Holdopstillinger:

AGF: Viktor de Paoli, Andy Espensen, Christian Storch (73: Vilhelm Ravnsø Lind), Frej Elkjær Andersen (48: William Thomsen), Miko Thomsen (87: Gustav Urup Jacobsen), Malthe Friis-Christensen (51: Zander Grantzau), August Krogh Skovgaard, Frederik Munk, Kristian Hjaltason (73: Johan Lindstrøm), Oskar Skou Haugstrup, Arthur Brøgger Thygesen.

FC Midtjylland: Silas Novrup, Albert Lodberg, Bilal Konteh Krubally, Magne Norn, Andreas Knak, William Kold Jensen, James Alphinas, Nicolaj Tornvig Hansen, John Zabawithang Lian Le, Sebastian Lodberg, Daris Catak.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle