Rygte: Fiorentina-bulgarer skal måske erstatte Bisseck
AGF har udpeget den venstre midtstopper-position som et sted, der skal købes ind til i dette transfervindue, og nu melder et bulgarsk medie, at Fiorentinas Dimo Krastev kan være på vej til Aarhus.
Der går ikke længe, før vores tyske forsvarsgeneral Yann Aurel Bisseck er fortid i AGF, og de formentligt mange millioner salget vil indbringe, skal blandt andet bruges til at erstatte Tysklands U21-landsholdskaptajn.
Men hvem skal tage over for Yann?
T.K. er tilbage fra sin skade, men der skal mere til, og rygterne florerer blandt andet om Lyngbys talentfulde Lucas Hey. Men nu melder et bulgarsk medie, at Bjørnebye muligvis har snøren ude i det store udland.
Ifølge Top Sport har AGF nemlig udvist interesse for den 20-årige midterforsvarer, Dimo Krastev, der er på kontrakt i Serie A-klubben Fiorentina.
Her tørner han ud for deres ungdomshold Primavera, mens han har siddet på bænken i flere førsteholdskampe.
Et ombejlet talent
Krastev bliver dog ikke et let bytte for Bjørnebye. Både Salernitana, Villarreal og Catanzaro er tilsyneladende også interesserede i forsvarsspilleren, der har optrådt for U17, U19 og U21-landsholdet, mens han også har fået debut for det bulgarske A-landshold.
Her kan du se lidt højdepunkter fra Krastevs optrædender:
https://www.youtube.com/watch?v=VT2Bso81z-0
Krastev er 195 centimeter høj og virker dermed som en mand, der kan matche Bissecks fysiske kvaliteter. Han har kontrakt med Fiorentina frem til sommeren 2024.
Du kan endvidere se vores bud på mulige forsvarstransferemner til AGF her: Transferdebat: Skal Bisseck erstattes? Og hvem skal spille wingback i AGF?
Flere AGF Nyheder
-
AGF satte gryden i kog til årets showkamp -
Blog: Hvem skal lede mesterholdet? -
Blog: Hvad er det vigtigste for AGF i det her transfervindue? -
Showkamp i Ebeltoft: Hele Djursland samles, når AGF kommer på besøg -
Mini-doku følger AGF-fansenes mestersæson: One Day Maybe… -
AGF’s første kamp mod Lech Poznan er fastsat -
Emmery glæder sig “sygt meget” til Champions League-kampe -
Jakob Poulsen efter hæder som Årets Træner: – Det er meget stort for mig -
Jakob Poulsen er Årets Træner 2025/2026 -
Stemningstribunen lukkes ved første hjemmekamp