Reportage: Første hjemmekamp i 107 dage
Over 100 dage skulle der gå, før vi igen kunne opleve Röslers drenge give den gas på grønsværen og Samlet for Aarhus sætte gang i lægterne på Ceres Park. Det var dog desværre ikke det sportslige, vi vil huske årets første hjemmekamp for.
En lang, lang vinterpause er overstået, og vi kunne endelig se frem til at se Superligabold på Ceres Park igen. Den savnede AGF-stemning, fællesskabet, fadøllene og stadionplatten skulle igen mærkes på egen krop, da Silkeborg IF kom på besøg søndag aften, og med håbet om tre point bevægede vi os ned ad flotte Stadion Allé iført hvide trøjer og AGF-halstørklæder.
Over 11.000 fans tog samme vej i det dejlige solskinsvejr, og de velkendte sange kunne atter brede sig, mens forventningen om sejr og flot fodbold uden stormen Ottos indblanding blev påtalt af mange af mine medfans undervejs.
Som så ofte før fik vi dog ingen af delene denne søndag aften i skoven.
Stemningen i top – spilkvaliteten i bund
Vi gør vores entré på stadion, hvor GF-halstørklæderne findes frem for at skabe en sublim kulisse under indløbet til tonerne af Helmigs ‘Malaga’. Et flot syn, og kudos til Samlet for Aarhus for deres arbejde på fanscenen.
Her blev afdøde Hugo Helmig også mindet med et fint banner, og i det hele taget stod fanafsnittet skarpt igen igen.
Jeg er sammen med to venner, der begge er optimistiske forud for kampen. Her tror vi på sejr til De Hviie.
– Jeg tror, vi vinder 3-0. Det er lidt voldsomt at tro på, men jeg holder mig til 3-0, siger den ene, mens min anden fadølsdrikkende kammerat kommer med et andet – måske mere realistisk – 2-1-bud. Han tror på en tæt kamp.
Der fløjtes til start, vi får kørt en stadionplatte indenbords og kan efter en halv time i syngeland nyde Tingagers åbningsmål, Radetzky March og kæmpe krammere! Hvor har det dog været savnet at klappe og kramme på et gyngende Ceres Park!
Desværre er det tydeligt, at gæsterne ikke er kommet for sjov, og vi må ved pause erkende, at SIF nok egentlig er det bedste af de to hold på banen…
En kold spand vand
I 2. halvleg fortsætter de velkendte AGF-sange med at runge ud over stadion, og selvom Silkeborg kommer tæt på et par gange, så virker det faktisk til, at GF kan holde den hjem og sikre os en vigtig sejr.
Men ak, vi har jo prøvet det så mange gange gør – at AGF sætter en føring over styr… og det sker jo også denne aften, hvor Adamsen i de døende minutter smider bolden ind bag Hansen.
Larmende stilhed på stadion. Sure miner. “Uwe raus” bliver der råbt fra et sæde bag mig. Fadøl bliver smidt i frustration. En tung og træls følelse, nu hvor vi lige havde det så sjovt!
Der fløjtes af, og ærgrelsen sidder tydeligvis i klumpen af hvidklædte fans, der bevæger sig ud af det ellers så savnede stadion… Tre point havde virkelig lunet. Nu skal vi igen til at være nervøse for, om top seks bliver en realitet.
– Et point er da bedre end ingenting, siger min medfan, men alle omkring os ryster bare opgivende på hovedet. Det var ikke det, vi havde håbet på. Lad os komme hurtigt hjem under dynen.
Glæden ved at være tilbage på stadion blev dermed overskygget af det dårlige spil denne søndag, men vi har taget den tunge tur før – og vi kommer nok til det igen.
KOM SÅ DE HVIIE!
På fredag står vi her igen.
Iagttagelser og betragtninger: Clovis Lukunku
Tekst: Jonas Roulund
