Skip to main content


Foto: Laura Hjørringgaard

Reportage: Den hvide endevæg blev vidne til rod i Randers



Aarhusianerne strømmede til Cepheus Park søndag eftermiddag, og der var lagt op til fest på banen og på tribunen. Desværre måtte vi kører slukørede hjemad efter en forkølet indsats mod hestene.

Det er eftermiddag, og det er godt vejr med solskin. Jeg skal til Randers og se De Hviie tage 3 point med hjem fra Randers.

– Det kan blive tredje sejr på stribe på Randers Stadion, siger min kammerat, da vi hopper på toget – ja, vi er pinligt bevidste om, at lillebror ofte har drillet os gennem tiden, så det er vigtigt, at vi efterhånden har fået bugt med kronjyderne.

Vi åbner en bajer eller to, skåler og vifter med de hvide halstørklæder. Jeg er bestemt ikke den eneste, der skal på stadion i dag, kan man se.

– Vi vinder 0-2 i dag. Jeg har en fornemmelse om, at det sløje spil vender i dag, overhører jeg en medfan sige, så der er optimisme at spore på trods af sidste uges nederlag til drengene fra Pestegnen.

Toget ankommer – til tiden endda – vi møder gamle og nye venner foran indgangen, og så kan vi komme i baren – selvom det er søndag, skal vi traditionen tro fodres med en hesteplatte og en iskold fadøl – let’s go, boys – nu skal vi gøre Cepheus Park til vores hjemmebane for en dag!

AGF-fans på Cepheus Park i Randers.
Foto: Kronborgfotos

Festlighederne fortsatte trods dårligt spil

Vi finder vores pladser, og mens vi nyder den første bajer, løber spillerne ind til en modtagelse fra fansene.

– Kæmp nu for hvide og blå!, lyder på stadion, og man mærker fra start, at AGF-fansene har en større stemme, end den lille forsamling af Randers-fans, som står samlet bag det modsatte mål og vrinsker lidt i ny og næ.

Vores fantastiske capo  sørger for, at der bliver sunget, og at fansene leverer for holdet. Randers bringer sig i front, hvilket giver et lille knæk, men vi bumler videre, klapper, råber, synger – det er derfor udebaneture er så fede – her er ikke plads til stilhed.

– Kom så de hviie, kom så de hviie, kom så de hviie! – ja, den fungerer faktisk også på det udvidede udebaneafsnit – vi opdeler os i to og svarer hinanden, hvilket giver den klassiske effekt.

Dominans på lægterne på Cepheus Park – desværre er det ikke tilfældet på grønsværen, hvor vi må vente til slutminutterne for at få noget kvalitet at se på.

I løbet af anden halvleg tændes der pyroteknik, der både metaforisk og reelt antænder fanafsnittet – og så kommer straffesparket og Andersens jubelscene efter at være blevet slaget – wauw en effekt – italian style – det sætter endnu mere fut i fejemøget – kan vi nå det?

Trods mange muligheder til sidst, så sker det ikke, og vi står skuffede tilbage.

Krav om sejr i Viborg!

Efter kampen kommer spillerne ned i flok og takker for opbakningen, men vi er også nødt til at være tydelige om vores ambitioner som fans. Et tydeligt krav lyder derfor: “Vi vil ha’ sejr i Viborg!” – tre sejre i ni kampe er simpelthen ikke godt nok.

– Vi skal vinde i Viborg på søndag, ellers ser det sort ud i forhold til de øvrige topklubber, siger jeg til min sidemand, der deler min følelse af, at vi tabte to point frem for at vinde et.

Vi forlader slukørede Randers. Hjem i seng. Og så må vi se frem til en sejr i Domkirkebyen i stedet. Vi ses i Viborg!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle