Randers FC – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
Det kører ikke ligefrem på skinner i AGF, der søndag måtte se sig besejret af Randers FC. Her får du KSDH’s nedslag og kåring af kampens spiller.
AGF tabte søndag eftermiddag 1-2 ude mod Randers FC, og det var måske, sæsonens indtil videre, dårligste præstation af Jakob Poulsens mandskab. Selvom kampen bød på et rødt kort til Randers FC, var over ti minutter i overtal ikke nok til at sikre bare et enkelt point til AGF.
I Facebook gruppen KSDH – Gruppen for AGF fans er der på trods af nederlaget til lokalrivalerne blevet stemt om kampens spiller. Her er det Magnus Knudsen, der med 43 procent af stemmerne løber med titlen som kampens spiller. Andenpladsen tager Sebastian Jørgensen med 25 procent af stemmerne, mens Luca Callø tager tredjepladsen i afstemningen med 6 procent af stemmerne.

De iøjnefaldende spillerpræstationer
Sebastian Jørgensen er efterhånden ved at finde formen for første gang i sin tid i AGF, fristes man til at sige. Sebastian Jørgensen var vel AGF’ernes farligste mand i Randers, og var manden bag AGF’ernes eneste scoring. I Superligaregi har Sebastian Jørgensen nu lavet to assists i streg, da han også var i oplæggerens rolle i seneste kamp mod OB. Hvis Sebastian Jørgensen kan fortsætte de gode takter, og måske endda nærme sig det niveau han havde i Silkeborg IF, er det nok ikke sidste gang vi ser ham lægge op til en scoring.
Janni Serra blev senest mod S.L. Benfica pillet ud i pausen. Søndag eftermiddag var det så Serras tur til at blive skiftet ind i pausen. Den tyske angriber virkede noget mere oplagt end i kampen mod S.L. Benfica. Måske på grund af lidt nemmere arbejdsbetingelser eller en skideballe af Jakob Poulsen i pausen. I hvert fald kom Janni Serra på tavlen, og selvom det ikke var jordens sværeste mål, får tyskeren måske chancen fra start igen når FC Midtjylland gæster Ceres Park Vejlby.
Når det kommer til at dominere midtbanen kan man altid regne med norske Magnus Knudsen. Søndag eftermiddag på Cepheus Park var da heller ikke nogen undtagelse. Man har et indtryk af at Knudsen vinder alt hvad han kommer i nærheden, og kigger man på statistikkerne tabte AGF’ernes nummer fire kun én af sine 10 dueller. En godkendt præstation af Magnus Knudsen, der ovenpå nederlaget kan trøste sig med titlen som KSDH’s kampens spiller.

Den knap så iøjnefaldende spillerpræstation
En ganske enkelt ringe præstation af AGF-forsvaret, der alt for nemt lod et relativt tamt Randers-mandskab score to gange. Eric Kahl havde ikke sin bedste kamp i AGF-trøjen, og den svenske forsvarspiller så hverken godt ud på første eller anden Randers FC scoring. Det gjorde Kahls forsvarskollegaer dog heller ikke. Indtil videre har forsvaret været hullet som en ost og man har efter fem kampe allerede indkasseret ni mål. Det skal gøres bedre, hvis formkurven skal vendes.
-


KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Halstørklæde – Hvid
199.00kr. Tilføj til kurv -


KSDH Monogram T-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Våbenskjold T-shirt – Blå
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Medie: Gyamfi udlejes til Egersunds IK -
Lyden AGF: Begynder alarmklokkerne at ringe? -
Randers FC – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Medie: Callum McCowatt skifter til AGF -
Elvis Torach er landet i AGF: – Det siger meget om ham, at han ikke gav op -
Jakob Poulsen: – Vi skal have sat en prop i -
Eric Kahl: – Vi mangler selvtillid -
Tobias Bech: – Jeg er frustreret -
Randers FC – AGF: Effektiviteten til forskel -
AGF-truppen mod Randers: Gift Links er ude