Portræt af Daghim: Jeg har overvundet dæmoner for at nå hertil

17-årige Adam Daghim blev den yngste debutant for AGF i Superligaen, da han trådte ind på græstæppet mod Vejle den 3. april 2022. Nu er han en fast del af SL-truppens angrebsgruppe. Vi har taget en snak med talentet om forløsning og forhåbning. Om at slå til og slå fra. Og om at være en ung mand i en voksen hverdag. Her er Adam.

Han er ung, men har oplevet mere end de fleste på sin alder. Adam Daghim er født samme år, som Søren Åkeby stoppede i AGF, og to år før den første iPhone så dagens lys. 28. september 2005 kom han til verden i Vanløse, og siden har han taget det ene ungdomshold efter det andet med storm. Nu er han fuldtidsprofessionel i Aarhus, og det er en tilværelse, der passer den unge angriber fantastisk godt:

– Jeg ville gerne til en klub, der kunne hjælpe mig med alt, hvad jeg havde brug for – et sted at bo og gode faciliteter – hvis jeg har manglet en mikrobølgeovn, så har jeg kunnet ringe til klubben, og de har hjulpet mig. Og så er det bare fedt at være i en stor klub med en stor historie. Det ville jeg gerne være en del af, så det er fantastisk, at det er lykkes, fortæller Daghim.

Han smiler og slænger sig afslappet i sofaen på Fredensvang, hvor vi har sat ham stævne til en snak om livet som professionel fodboldspiller – og kampen for at nå hertil.

Rejsen er først lige begyndt

Daghim opvoksede i Vanløse, hvor faderens store fodboldinterresse hurtigt påvirkede både ham selv og storebroderen, Ahmed. De begyndte begge at spille fodbold i FA 2000, men da talentet hurtigt blev tydeligt, røg de videre til KB, hvorefter FCK’s eliteafdeling stod klar.

– Jeg tænkte ret hurtigt, at jeg gerne ville blive til noget som fodboldspiller. En som alle kunne lide. Det var- og er min drøm, siger Adam, som fra begyndelsen af tilværelsen elskede legen med bolden:

– Jeg ser meget op til Neymar, fordi han gør spillet sjovt at se på. Jeg har også altid selv øvet driblinger og finter og synes, det er sjovt at finde på nye skøre driblinger, som ingen har set komme. Det har jeg altid gjort – prøvet at finde på noget nyt for at overraske modstanderne, fortæller AGF’s 17-årige angrebstalent.

Da han fyldte 12 år, begyndte tingene at tage fart for Daghim, der indså, at han havde noget specielt, som kammeraterne ikke kunne følge med til. Han begyndte derfor at træne hårdere og mere målrettet for at opnå drømmen om at blive professionel fodboldspiller. Det opdagede FCK’s talentspejdere, som allerede kendte til familien Daghim, da den fire et halvt år ældre bror, Ahmed, også var en del af FCK’s akademi.

– I KB begyndte det hele at blive mere seriøst, og jeg fik fokus på at træne mine svage sider. Jeg spillede fast for de forskellige ungdomshold og elskede at komme til chancer, udfordre og lave mål. Det har altid været den offensive del, der har interesseret mig mest. Men da jeg kom på førsteårs U17 spillede jeg ikke så meget, og så opstod muligheden med AGF, fortæller Adam.

Der var flere forskellige muligheder på bordet for den unge mand, men han var ikke i tvivl om, at han skulle fortsætte karrieren i Aarhus:

– Der er flere grunde til, at det blev AGF. Det er en stor klub med et fantastisk setup, og klubben har hjulpet mig rigtigt meget. Det var selvfølgelig hårdt i starten at forlade alt det derhjemme, men jeg har også familie her i Aarhus, og mine forældre kører gerne over og besøger mig, så det fungerer helt fint, siger Daghim, der altså rykkede over Storebælt som 16-årig i 2021. Her er han nu bosat på et kollegie tæt på Fredensvang og fokuserer fuldt ud på fodbolden. Om et år er det dog planen at begynde på et studie sideløbende.

– Alle er ret tætte med hinanden her i AGF. Jeg snakker godt med alle, og jeg synes, at vi har det godt. Vi spiller UNO, Playstation, folk hygger sig, vi ser TV, og så er der selvfølgelig nogen, der er i styrkerummet. Det er en god tilværelse, fortæller han og tilføjer:

– Det er fantastisk, at jeg er nået hertil, og det er fedt at kunne fokusere 100 % på det, jeg elsker allermest. Men jeg siger altid til mig selv, at jeg ikke har nået noget endnu. Jeg skal altid se nye mål foran mig og jagte det. Bare fordi jeg har fået debut og lidt spilletid i Superligaen, så er det ikke nok. Man skal altid sigte efter det største, man kan, komme til store klubber og forbedre sig hver eneste dag, siger den dedikerede angriber, som har Arsenal og Barcelona som drømmedestinationer.

Det mentale spil

Netop mindsettet om altid at forbedre sig, er noget, der har gavnet Adam gennem den korte karriere. Som 16-årig blev han AGF’s yngste Superligadebutant nogensinde, da han med 20 minutter tilbage af 0-0 kampen mod Vejle blev sendt på banen af David Nielsen. Her nåede han at imponere med sin gode teknik, men han nåede også at modtage et gult kort. Netop det med de gule kort er interessant at tage fat i – vi så det nemlig også ske forleden, da Daghim kom ind mod Brøndby til sin sjette optræden i den hvide trøje – hvordan finder man et passende spændingsniveau, når man som ung mand gerne vil ind og bevise sit værd i de få minutter, man får?

– Jeg synes, det er fedt at få indhop. Det er derfor man er her – for at spille. Så skal man jo gøre alt, for at bevise hvad man kan, og det er det, jeg prøver hver gang. Når jeg så laver en fejl, så vil jeg gerne gøre det godt igen med det samme. Mod Brøndby blev det lidt forhastet, og så røg jeg ind i en lidt for hård tackling. Man vil gerne gøre en forskel og vise sig frem på en god måde, så det handler om at balancere adrenalinen, fortæller angriberen, som indtil videre kun har gjort sig som indskifter med Superligaholdet, hvilket har kastet syv optrædener af sig indtil videre.

– Jeg vidste slet ikke, at jeg var den yngste debutant, da jeg kom ind for et år siden, så det kom som en overraskelse for mig. Men det betyder altid noget særligt at sætte sit præg på noget og blive en del af historien. Det vil altid være fedt at være en del af en storklubs historie. Det er noget, man kan være stolt af, og de her små sejre tager jeg altid med mig, også selvom man så kun får et minut eller fem, fortæller Daghim.

Det handler altså om at huske at nyde de små sejre. Den vellykkede dribling. De gode afleveringer. Den rigtige beslutning. Den tilgang blev belønnet, da Daghim efter kort tid i klubben fik at vide, at han skulle skifte U17-træningen ud med SL-træning:

– Jeg var til en U17-træning, og jeg havde endnu intet at gøre med U19. Så blev jeg hevet til side og fik at vide, at jeg skulle træne med Superligaen dagen efter. Der tænkte jeg bare… Okay wow… men jeg gav den bare fuld gas og havde en god træning, så det var en fed følelse, fortæller Daghim.

Og selvom der har været mange fede følelser undervejs i Adams karriere, så har der også være hårde dage undervejs. Andre på samme alder starter smånervøse på gymnasiet eller tager på efterskole, men for Daghim er det ikke pres fra skolen, der fylder. Det er pres fra 15.000 mennesker, når han løber på banen på Ceres Park.

– Jeg troede altid, det ville være hårdt som spiller med mange tilskuere på grund af det store pres, man kan føle. Men når man først er på banen, så er alt lukket for en. Det er bare en fodboldbane for sig selv, og man tænker ikke over, hvad der sker rundt om. Der er fuldt fokus på kampen, fortæller Adam, som i sin tredje kamp i klubben endte i en uheldig hovedrolle. Daghim blev sendt på banen med to minutter tilbage mod OB ved stillingen 1-1, men i overtiden ramte bolden hans arm i feltet, og gæsterne omsatte straffesparket til et sejrsmål.

– I situationen var det en virkelig nederen følelse. Man føler, at man har gjort alt forkert. Men samtidig så havde jeg klubben og spillerne omkring mig med det samme. Spillerne, trænerne, og en del af fansene skrev endda støttende til mig, så det var en kæmpe hjælp. Det er nemt at sige, at man støtter holdet, men dér oplevede jeg virkelig, at både klubben og fansene støttede mig. Og det er jo en del af fodbold, at der sker fejl, og så må man bare vise dem, når man får chancen igen, siger angriberen, der oftest støtter sig til sine forældre og sin bror, når der er brug for et godt råd eller en snak om tilværelsens mange til- og fravalg. Dem havde han også brug for gennem ungdommen, hvor psyken somme tider kunne spille den kreative boldspiller et puds:

– Før i tiden havde jeg mine egne dæmoner. Jeg havde svært ved det, hvis tingene ikke lykkedes, men min far sagde: “Du når ikke langt, hvis du ikke vinder over dig selv.” Tidligere havde jeg mere tendens til at køre mig selv ned. Så blev jeg sur på mig selv, men nu ved jeg, at det hele er i hovedet, og at det handler om tro på sig selv i hver situation, fortæller 17-årige Daghim.

Altid fremad

Med en far fra Libanon og en mor fra Libyen har Adam arabiske rødder, hvilket har givet ham et særligt mindset fortæller angriberen:

– Arabere har en tilgang omkring ikke at være bange for noget. En stærk mentalitet om at tro på sig selv og være lidt hård. Man skal have det mindset, at man kan klare alt. Det har jeg taget med derfra, fortæller Adam, som flere gange har måttet vise sig stærk. I 2021 kollapsede hans talentfulde bror under en fodboldkamp, mens Adam var i gang med opvarmningen til en ungdomskamp i Esbjerg.

– Jeg fik det at vide 10 minutter før en Esbjerg-kamp. Så spurgte min træner, om jeg ville tage til Odense og besøge ham på hospitalet. Men jeg sagde, at jeg lige ville spille kampen først. Hvis han har det godt, så vil jeg gerne lige være en del af holdet her og vinde kampen først. Vi vandt 2-1. Jeg lavede to assists, og så tog jeg afsted, fortæller Adam med et smil.

Broderen har det i øvrigt godt i dag og spiller 2. divisionsfodbold.

– Det var et chok og nederen, men vi kom videre. I vores familie er vi meget sådan: Vi skal ikke hænge os for meget i fortiden. Vi skal altid tænke fremad. Hvis vi tænker for meget på fortiden, hvordan skal vi så komme videre med livet? Så vi kigger altid fremad og tænker ikke på det negative, siger Adam.

På samme vis skal der altid tænkes fremad på banen.

– Hvis der sker en fejl i kamp, så er det lynswitch – videre, næste situation. Tænk på det næste, hvad kan man gøre bedre, næste aktion. Nogle spillere hænger sig for meget i fejlene. Sådan er jeg ikke. Hvis jeg laver en fejl, så er det bare videre, få den igen, prøve noget nyt. Hvis det så heller ikke virker, så må man tænke nyt igen. Hele tiden prøve noget af, forklarer Adam, som på samme vis hurtigt er videre efter et nederlag:

– Man er jo altid skuffet og irriteret over at tabe, men man skal hurtigt switche væk fra det igen. Man har typisk en træning dagen efter, og man skal sørge for at få en god træningsuge og vise klubben og holdkammeraterne, at man er videre. Hvis man hænger med hovedet, påvirker det alle. Hvis stjernespilleren hænger med hovedet, så sender det et signal om, at alle kan hænge med hovedet. Så det handler om at rejse sig hurtigt og tænke fremad. At vise andre, at vi tror på hinanden, og at vi sagtens kan vinde den næste kamp, fortæller Adam, som i denne sæson er blevet en fast del af angrebsgruppen efter en tid, hvor han gjorde sig lidt på alle offensive pladser.

– Der er altid nogle ting at blive bedre til, og nu skal jeg bare blive bedre til at score mål. Det er et klart fokus på nogle helt specifikke ting. Og så sagde de andre spillere og staben med det samme, at jeg skulle få lidt mere kød på, så jeg har brugt meget tid i fitness, fortæller Daghim, som siden skolegårdstiden har nydt legen med kuglen:

– Man vinder ikke kampen ved at drible forbi tre spillere og ikke score. Så hellere lave en assist. Men selvfølgelig skal man også selv lege lidt med den, det er jo det sjove ved spillet, så man skal finde balancen, siger angriberen.

Drømmene

Det emmer af tro, håb og kærlighed til bolden, når man er sammen med Adam, og som 17-årig ligger fodboldverdenen for hans fødder. Så hvad drømmer han egentlig om at opnå, og hvad driver ham fremad?

– Man skal altid sigte højt. Ved sæsonstart tænker jeg altid: “Vind ligaen” og for mig personligt, så handler det om at få så meget spilletid som muligt og vise, at jeg er her. Det, jeg vil blive bedre til, det er at score mål. Jeg vil altid score flere mål og bidrage til holdets succes, siger Daghim, som har fire U18-landskampe for Danmark under bæltet. Debuten kom i 2022, men udtagelsen kom dengang som en overraskelse for vores talent:

– Jeg havde ikke tjekket udtagelsen. Jeg var på toilet, da en af mine venner ringede og sagde: Du er udtaget! Jeg troede, han lavede sjov: ”Hvad vil du?” “Du er udtaget?” ”Jaja, lad være med at lave sjov med mig” –”Det er sgu rigtigt” og så sendte han et billede af truppen. Jeg fik et lille chok, og så var det jo bare en virkelig god følelse. Det er jo noget man havde håbet på, og min helt store drøm er jo at komme til at spille for A-landsholdet og det danske folk en dag!, siger angriberen.

En drøm, der kan opfyldes lidt hurtigere, er drømmen om medaljer. Dét er også noget, Daghim tror på:

– Jeg synes, vi har gode spillere og trænere og et godt mindset om at vi altid skal vinde. Hvis noget går galt, så arbejder vi hårdt på at gøre det bedre næste gang, så jeg tror på top tre, siger han, inden interviewet rundes af med en hilsen til de mange AGF-fans:

– Tak for jeres støtte omkring alt. Tak for, at I altid er der til udebanekampe og hjemmebanekampe. Det har altid været fedt at se de mange folk på stadion, og det er fedt at se loyaliteten omkring fankulturen i Aarhus, siger Daghim og rejser sig.

Endnu en dag på Fredensvang er overstået. Forude venter mange flere – forhåbentligt med masser af fikse tricks og mål til følge.