AGF kan opleves til dette års Folkemøde på Bornholm
De danske mestre tager ikke kun del i kampene på banen. Når årets Folkemøde på Bornholm løber af stablen, bliver AGF vært for to aktuelle debatter om både dansk fodbolds udvikling og sportens rolle i samfundet.
Folkemødet på Bornholm afholdes den 11. til 13. juni 2026, og her samles politikere og meningsdannere traditionen tro til en masse debat om demokrati og samfund.
Med journalist og AGF-fan, Rasmus Tantholdt, som moderator inviterer AGF i den forbindelse til samtaler om ejerskab i dansk fodbold og om, hvordan idrætten kan hjælpe unge tættere på job og uddannelse.
AGF-direktør Jacob Nielsen understreger i den forbindelse, at klubben ønsker at bidrage til mere end resultater på banen:
– AGF er først og fremmest en fodboldklub, men vi er også en del af samfundet omkring os. Derfor er det vigtigt for os som fodboldklub at gå forrest ved som professionel superligaklub at være vært for væsentlige debatter på Folkemødet og bidrage til den demokratiske samtale om både sportens udvikling og det ansvar, vi som professionelle klubber kan tage i samfundet, siger han i en pressemeddelelse.

Debat om udenlandske ejere i dansk fodbold
Den første debat sætter fokus på udviklingen i dansk topfodbold, hvor flere klubber i de senere år har fået internationale investorer og nye ejerkonstruktioner.
Her bliver der blandt andet sat spørgsmålstegn ved, hvad udenlandske ejere betyder for klubbernes identitet, fansenes tilhørsforhold og den sportslige udvikling.
AGF’s bestyrelsesformand Lars Fournais peger på, at fodboldklubber er tæt forbundet med deres lokalområde og historie:
– Fodboldklubber er en del af deres by og historie, og derfor betyder ejerskabet også noget. Lokalt ejerskab har stor værdi – det oplever vi blandt andet i Aarhus, men der er også argumenter for internationale investorer.
Panelet består af:
- Lars Fournais, AGF
- Jacob Nielsen, AGF
- Kent Madsen, Silkeborg IF
- Troels Bager Thøgersen, Campo

Fokus på unge, fællesskab og jobmuligheder
Den anden debat tager udgangspunkt i projektet Startblokken, hvor AGF samarbejder med Danmarks Idrætsforbund og Aarhus Kommune om at hjælpe unge tættere på arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet gennem idrætsfællesskaber.
Her bliver der sat fokus på, hvordan professionelle klubber og kommuner kan gøre en konkret forskel for unge, der står uden for både job og uddannelse.
Næstformand i DIF, Frans Hammer, fremhæver sportens særlige styrke:
– Idrætten kan noget helt særligt, fordi den skaber fællesskaber, relationer og tro på egne muligheder. Når kommuner og idrætsklubber arbejder tæt sammen, kan vi nå unge mennesker på en anden måde og skabe nye veje ind i både uddannelse og arbejdsmarked.
Panelet består her af:
- Jacob Nielsen, AGF
- Morten Dahlin (V)
- Andreas Keil, borgmester i København
- Frans Hammer, DIF
Debatterne finder sted torsdag den 11. juni klokken 15.00 på Folkemødet.
-
Tilbud!


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Blå
229.00kr.Den oprindelige pris var: 229.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!

UdsolgtDanmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr.Den oprindelige pris var: 229.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
S.L. Benfica – AGF optakt: David mod Goliat -
Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica -
AGF-fan er næstformand i Danske Fodboldfans: – Vi får en stærkere stemme, når vi står sammen -
Status på truppen før Benfica: Tingager er fortsat ude -
SL Benfica – AGF rejseguide: – En fantastisk by og en vanvittig klub at besøge -
Lyden AGF varmer op til Legenden i Lissabon -
Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed -
Deltag i Danmarks Største Fodboldauktion og støt AGF’s samarbejdsakademi i Uganda -
Fællesopvarmning i Lissabon: Pink Street skal blive hvii! -
Viborg FF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller