Patrick Mortensen: – Det er kynisk
Patrick Mortensen var en ærgerlig mand, da han mødte TV 2 SPORT X efter dagens nederlag på MCH Arena.
Det gik godt for De Hviie langt hen ad vejen i Herning i dag, men i slutminutterne gik det hele fra himmel til helvede.
En solid 1-0-føring blev sat over styr, og AGF måtte rejse hjem fra MCH Arena uden point efter et skuffende 2-1-nederlag.
Av, av, av.
Patrick Mortensen var da også en ærgerlig herre, da TV 2 SPORT X mødte ham efter slutfløjt.
– Det er det de kan, Midtjylland, de bliver ved, og det er hårdt, siger anføreren.
– Det er bare én uheldig situation, så det gør ondt på os, og de begynder at lugte blod, og så er det bare en enkelt situation mere, hvor de får lavet et godt hovedstød, og det er vel det, de har. Det er kynisk, siger Mortensen.
Han holder dog fast ved, at præstationen var god, og at troen på noget stort bestemt stadig er til stede på Fredensvang:
– Det er vores fejl, men det skal vi videre fra. Vi fører stadig med to point. Det kunne have set langt bedre ud, men sådan er det. Vi fører stadig ligaen, og præstationen var til mere i dag, og det er det, vi skal tage med videre, siger Patrick Mortensen.
AGF har 56 point, mens FCM på andenpladsen har 54 point efter 27 spillerunder. Torsdag byder FC Nordsjælland De Hviie op til dans på Right to Dream Park.
Flere AGF Nyheder
-
FC Roskilde – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Gift Links håber på pokalmøde med svogeren: – Så bliver han glad -
Gretarsson er ikke til rådighed i den kommende periode af private årsager -
Jakob Poulsen: – Dejligt at høre fansene igen -
Tobias Bech: – Vi vinder fortjent -
Poulsen om Jønsson: – Får ikke den spilletid, han fortjener -
FC Roskilde – AGF: Pokaleventyret fortsætter -
Frederiks Emmerys drømmehug er Rundens Mål -
AGF-truppen mod FC Roskilde: Samlede skal vi stige -
I dag er en dag for fællesskabet