Officielt: AGF henter Mikael Anderson
Efter et års ophold i svensk fodbold vender Mikael Anderson hjem til AGF på en fireårig aftale.
I sommeren 2025 blev Mikael Anderson solgt fra AGF til Djurgården IF, som sluttede på femtepladsen i 2025 og aktuelt indtager rækkens niendeplads.
I 2024/2025-sæsonen opnåede klubben en flot europæisk kampagne, da det blev til en femteplads i Conference League-gruppespillet, hvorefter Rapid Wien blev slået ud. Chelsea blev til sidst for stor en mundfuld, men netop muligheden for at spille med og vise sig frem i Europa, var med til at lokke Anderson til Allsvenskan i sommeren 2025 for i omegnen af 15 millioner kroner.
I Djurgården er det blevet til 22 kampe, otte mål og tre assists, og selvom kontrakten løber til sommeren 2029, så har Anderson givet udtryk for, at han ønsker at søge nye græsgange.
Læs også: KSDH erfarer: Mikael Anderson i dialog med tre danske klubber
De græsgange bliver nu ikke så nye endda – AGF har nemlig slået til og henter offensivspilleren hjem.
– Jeg er meget glad for at det er faldet på plads, så jeg igen kan kalde mig AGF-spiller, og jeg vil gerne sende en stor tak til Djurgården for, at vi kunne finde en god løsning med AGF. Min tid i Sverige blev ikke som jeg havde håbet på – primært udenfor banen for mig og min familie. Og det bedste skridt for mig er nu at komme hjem og finde tilbage til rødderne – også fodboldmæssigt, siger Anderson til AGF.dk.
– Jeg fortryder ikke mit skifte for et år siden og sportsligt har det givet mig meget at være i en stor klub som Djurgården, og jeg kommer hjem i god form, med nye erfaringer og en stor selvtillid fra det seneste år, hvor jeg gjorde mig gældende. Nu glæder jeg mig til igen at blive en del af AGF og slutte mig til en fantastisk trup, siger han.
Læs også: CV om Anderson: – Supplerer vores trup med sin dynamiske og opportunistiske stil

Anderson blev født i Reykjavik, men familien flyttede senere til Harlev, hvor han spillede i den lokale klub. I 2009 skiftede han til AGF, hvor han optrådte for ungdomsholdene i fire sæsoner. Herefter kom han til FC Midtjylland i 2013, og i 2016 fik han debut for midtjydernes Superligahold.
Herefter har han både optrådt for Vendsyssel, Excelsior, FCM igen og AGF, inden turen gik til Djurgården.
Nu er Harlev-drengen tilbage i Smilets By.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Stadionstatus: – Der ligger en del overvejelser bag noget så tilsyneladende enkelt som et stadionsæde -
Niklas Backman drømmer om cheftræner-rolle -
Disciplinærinstans dropper AGF-sag mod Silkeborg: – Stærkt utilfredsstillende -
Stadionåbning i Kongelunden fremrykkes -
Mads Vad er altid klar til en sejrsdans med De Hviie: – Stemningen omkring en AGF-kamp fås ikke bedre -
“AGF er ikke som de andre” afholdt medejerbar: – Klubbens fortælling er helt unik -
Trupstatus efter landsholdspausen: Enkelte spillere er endnu ikke kampklar -
Landsholdsupdate: Sådan gik det for AGF-profilerne og talenterne -
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned