Nicolai Poulsen glæder sig over sejr og fanhyldest for flot milepæl
Nicolai Poulsen passerede for nyligt milepælen med 200 kampe for AGF, og det blev hyldet af fansene med et banner på Brøndby Stadion.
AGF’s 6’er, den erfarne midtbaneterrier, Nicolai Poulsen, rundede en flot milepæl i kampen mod Silkeborg den 5. oktober.
200 kampe i den hvide trøje – og det har kastet meget andet af sig.
Fem mål, otte assists og hele 63 gule kort og fire røde er det blevet til, siden ankomsten til Aarhus i sommeren 2019.
Inden da optrådte han for Randers FC, hvor han også ragede mange kort til sig, og han er den spiller, som har fået næstflest advarsler nogensinde i Superligaens historie – kun overgået af Rasmus Würtz, der fik 102 advarsler i karrieren. Poulsen er på 100 i skrivende stund.
Det var dog ikke de 100 advarsler, som blev hyldet søndag eftermiddag på Brøndby Stadion, da fansene hev et stort banner frem på det udsolgte udebaneafsnit.
– Jeg tænker jo altid positivt, så det banner må have handlet om de 200 kampe, jeg har spillet for AGF, siger Nicolai Poulsen til Bold.dk.

Han glæder sig over hyldesten og endnu mere over, at det lykkedes at hente et point i den dramatiske kamp på Sjælland.
– Som kampen udviklede sig, var det et godt point. Set over hele kampen, synes jeg, at det er fortjent vi får noget med, siger den 32-årige midtbanespiller.
Han blev erstattet af Kevin Yakob efter 63 minutters spil i gårsdagens Superligaopgør, hvor han i øvrigt undgik at få kort. Han har modtaget to gule kort i indeværende sæson og har all time rekorden for flest advarsler på en sæson i Superligaen. Den tog han med sine 13 gule kort i sæsonen 2019/2020.
Læs også: Nicolai Poulsen om nye tider på Fredensvang: – Holdet har fået et friskt pust
Kontrakten med AGF løber til sommeren 2026, så der er god sandsynlighed for, at Poulsen også når at hapse rekorden for flest advarsler samlet set i Superligaens historie.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby