Munksgaard på vej til Haugens tidligere klub
Ifølge avisen Summørsposten er Alexander Munksgaard blevet enig med Aalesunds FK om et skifte til norsk fodbold.
I slutningen af det netop overståede transfervindue kunne Stig Inge Bjørnebye fortælle, at Alexander Munksgaard havde fået frit lejde til at forhandle med andre klubber – og at han efter vinduets afslutning havde flere interessante udenlandske muligheder på bordet.
Nu ser et skifte nordpå så ud til at blive en realitet for den 25-årige højreback, som har haft det svært i AGF det seneste års tid.
Ifølge den norske avis, Summørsposten, har Eliteserieholdet, Aalesunds FK, nemlig landet en aftale med Munksgaard.
Der nævnes ikke noget om kontraktforholdene, men såfremt skiftet bliver officielt, får vores nuværende 13’er glæden af en gammel kending i form af Kasper Lunding, som kom til klubben i januar efter en svingende periode i hollandsk fodbold. Derudover er Alexander Ammitzbøll og Alexander Juel Andersen også at finde i den norske trup, og så er den tidligere Superliga-profil, Sten Grytebust, på plads mellem stængerne.
Munksgaard kom til AGF i 2019 og har siden spillet 105 kampe i den hvide trøje. Inden han rejser nordpå, kan han få lidt gode rejsetips med på vejen af Sigurd Haugen, som netop forlod Aalesunds FK, da AGF hentede nordmanden sidste sommer.
Aalesunds FK sluttede sidste år på en niendeplads i Eliteserien.
Flere AGF Nyheder
-
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller -
AGF-fan fik kraniebrud på udebanetur, og fanscenen reagerede hurtigt med indsamling: – Det er meget overvældende -
Lyden af Niklas i Lyden AGF: – Vi skal suge det hele ind -
AGF skriver kontrakt med Elvis Torach -
Sebastian Jørgensen: – Vi spiller pisse godt -
AGF – OB: Sæsonens første SL-sejr udeblev -
Jakob Poulsen vinder Stiften-prisen 2026