Mikael Anderson på Rundens Hold
Én mand sprudlede, da AGF mødte Viborg søndag eftermiddag, og han er nu blevet præmieret med en plads på 3F Superligaens Rundens Hold for 21. spillerunde.
Det blev blot til en deler, da AGF tog imod Viborg i søndags, og selvom 1. halvleg generelt ikke var noget at råbe hurra for, så kunne Mikael Anderson med sin samlede præstation nu godt se sig selv i spejlet efter indsatsen i Vejlby.
Islændingen fik scoret og var en konstant trussel mod gæsternes bagkæde, og han er derfor med på 3F Superligaens Rundens Hold for 21. spillerunde. Det er femte gang i sæsonen, at midtbanespilleren er med på det udvalgte mandskab.
Holdet består endvidere af tre FCN-spillere, to fra Lyngby, to fra Randers, to fra Ikast samt en enkelt fra Sønderjyske.
Den varme wingback
Mikael Anderson er med på Rundens Hold for femte gang i sæsonen – og det er tredje gang alene i 2025. Han var i søndags primært placeret som højre wingback og aftvang blandt andet et rødt kort til sin direkte modspiller – Elias Andersson. Derudover kom islændingen på måltavlen, og med lidt held var det da også blevet til en assist eller to. Anderson har nu lavet fem mål og otte assists i denne sæson.

Dermed fortsætter de fine takter for De Hviie, som møder Vejle Boldklub på søndag til det sidste opgør i grundspillet.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park! -
AGF-truppen mod SIF: Debutanternes store dag -
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus -
God start med synstolkning på Ceres Park Vejlby -
Rösler efter AGF-FCM: – Vi har lukket for mange mål ind