Medie: Mange bejlere til Jensen-Abbew i vinterens transfervindue
Jonas Jensen-Abbew er langt fra fast spilletid i AGF, og Tipsbladet beretter nu, at der i vinterens transfervindue var flere bejlere til forsvarsspillerens underskrift. Alle blev dog afvist af spilleren selv.
Forsvarskæden i AGF står stærkt, og holdet har en af landets bedste defensive organisationer. Kun 23 gange er der scoret i Superligaen imod De Hviie, og derfor kan det være svært at spille sig ind i startelleveren for en mand som Jonas Jensen-Abbew.
Han har blot optrådt i 203 minutter fordelt på ni kampe for AGF i denne sæson, og derfor virkede det oplagt, at han kunne afsøge sine muligheder i vinterens transfervindue.
Der skete dog ingenting, og derfor er den 23-årige forsvarer stadig på kontrakt på Fredensvang. En kontrakt, der løber til udgangen af 2028.
Ifølge Tipsbladet var der dog bejlere til AJ. AGF havde endda accepteret et købstilbud fra norske Frederikstad på mellem 3,5 og 4,5 millioner kroner inklusiv bonusser, men Jensen-Abbew valgte selv at takke nej.
To Superligaklubber havde også udvist interesse, og der var grundlæggende enighed om en rammeaftale for et lejeophold resten af sæsonen med tilhørende købsoption i samme leje som det bud, Fredrikstad fik accepteret, men også denne aftale faldt til jorden, da spilleren selv ønskede at spille sin chance i AGF.
Tipsbladet beretter endvidere, at en portugisisk og en italiensk klub også meldte sig på banen.
Uanset om det bliver til mere spilletid for AJ i indeværende sæson, så ligner det altså, at der er interesse nok. Han blev hentet til AGF fra FC Nordsjælland i 2024 for omkring 9 millioner kroner.
Flere AGF Nyheder
-
Udebaneafsnittet udsolgt til ACH – AGF -
Officielt: AGF sælger Jensen-Abbew -
Jakob Poulsen før Benfica: – Spillerne ved, at det kan lade sig gøre -
Arnstad før Benfica: – Vi skal være effektive -
Europadrømmen: Hvem der får de store nætter – og hvem må nøjes? -
Alt om U19-sæsonen 2026/2027 – med Jacob Dehn -
Tjekkisk angriber rygtes til AGF -
Medie: Badji udlejes på ny -
Medie: AGF sælger Jonas Jensen-Abbew -
AGF – OB: Spillerpræstationer og kampens spiller