Medie: Luka Callø udlejes til Kolding IF
AGF’s unge forsvarsspiller ser ud til at skulle søge spilletid i 1. divisionsklubben Kolding IF i resten af året. Det beretter Tipsbladet.
Uwe Rösler meddelte i begyndelsen af januar, at Luka Callø lige nu er bagerst i forsvarshierarkiet i AGF, og derfor har rygterne siden svirret i forhold til, om man ville forsøge at leje den 18-årige aarhusianer ud.
Det beretter Tipsbladet nu er tilfældet, idet 1. divisionsklubben Kolding IF har fået en lejeaftale på plads for resten af året med Callø.
De Hviie har fortsat tro på, at den unge mand kan slå igennem i Superligaen, hvorfor et permanent skifte har været udelukket, og nu venter en lærerig tid sydpå for koldingenserne, som indtager 7. pladsen i 1. division. Holdet har rækkens bedste defensiv og har blot lukket 12 mål ind i 18 kampe.
Læs også: Luka Callø på rette vej: En duelstærk ledertype

Callø har spillet 30 kampe for AGF’s U19-hold med fire mål til følge, og han var med til at løfte pokalen i foråret, da U19-mandskabet vandt den jyske pokalturnering. Han blev kåret til Årets U19-spiller i AGF i sommeren 2024 og fik også lagt fire år på sin kontrakt tilbage i juli.
Det er blevet til ni optrædener for seniormandskabet, som han debuterede for i foråret 2024. Skødstrup-drengen skiftede til AGF som U11-spiller og kontrakten med De Hviie løber til sommeren 2028.
Nu skal der hentes erfaring i Kolding, så han er klar til at tage kampen op mod de øvrige AGF-forsvarer i 2026.
Flere AGF Nyheder
-
U19-træneren med status på sæsonstarten: – Det har været lidt for meget op og ned -
Niklas Backman forlader AGF -
Head of Merchandise i AGF: – Klubbens historie vejer tungt i alt, hvad vi foretager os -
James Bogere scorer igen for Ugandas A-landshold -
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv