Malmö-fan om Rösler: – En spiller med masser af hjerte
Colin Rösler fik debut for AGF i Champions League-kvalifikationen mod Sabah FK få dage efter sit skifte fra Malmö FF. Her fortæller Malmö-tilhængeren, Simon Marke Gran, om nordmandens tid i sin tidligere klub, og hvorfor et skifte kom i stand.
26-årige Colin Rösler er ny mand i den hviie trøje, og i onsdags fik han sine første minutter for AGF, da han startede opgøret mod Sabah FK.
Her blev det til 80 flotte minutter i forsvaret, inden en krampe satte en stopper for festlighederne.
Rösler har fået en treårig aftale med AGF efter at have spillet to sæsoner i Malmö FF og vundet et svensk mesterskab.
Den højrebenede forsvarsspiller startede karrieren i Norge og England, hvor han voksede op, og han omkring Hinna, Viking og Manchester City i ungdomsårene, inden Breda hentede ham i sommeren 2019 og gav ham seniordebut.
Derefter gik turen til Lillestrøm og Mjallby, inden Malmø satte kløerne i ham i 2024. Her nåede han 82 kampe og et svensk mesterskab.
Den seneste tid har det dog været småt med spilletid for nordmanden, der er blevet overhalet af yngre kræfter i Sverige, og derfor kunne et skifte til Aarhus komme på tale.
Transfersummen er cirka 6,8 millioner kroner, og det matcher nogenlunde, hvad Malmö betalte for stopperen.
Her gør Simon Marke Gran fra Malmö FF-fanpodcasten Radio 1910 os klogere på Röslers styrker, svagheder og potentale.

Bedst i en trebackkæde
Forventningerne er altid store, når en mand i sin bedste fodboldalder hentes til en klub. Når man samtidig bære efternavnet fra en tidligere populær træner samme sted, så lægges der ikke en dæmper på tingene.
Det fortæller Malmö-tilhængeren, Simon Marke Gran:
– Hvis dit efternavn er Rösler, så er der automatisk nogle forventninger til dig. Vi hentede Colin i 2024 efter at have solgt vores store forsvarsprofil, Derek Cornelius, og det gav i sig selv lidt pres på ham. Ud af det blå hentede vi Rösler fra Mjällby, og jeg tror mest, han var tænkt som en breddespiller, men på grund af skader og mangel på alternativer, så blev han en fast del af startelleveren fra start til slut, fortæller Malmö-tilhængeren.
– Han vandt et mesterskab med os, og så længe Pontus Jansson var der, gjorde han det fint, men han har været udfordret, når der ikke har været en leder ved hans side i midterforsvaret.
Simon Marke Gran beskriver Rösler som en forsvarsspiller med største styrker i en-mod-en-spillet, de fysiske dueller, og så er han god til at positionere sig.
– Han har en stor vindermentalitet og er helt klart holdets mand. Colin har også evnen til at rejse sig, så uanset hvordan han kommer fra start, skal man ikke dømme ham ude, fortæller Simon, der ser fint potentiale for Röslersk succes i Jakob Poulsens spilsystem:
– Vores defensiv har ikke været så god de seneste par sæsoner, og de fleste fans ser Rösler som en del af forklaringen. Vi ser ham nok mest som en spiller, der skal være breddespiller frem for fast starter. Når det er sagt, så er der også bred enighed om, at han vil være bedre i en trebackkæde end i vores firebackkæde, forklarer Malmö-fanen.

Potentiale og eftermæle
Colin besidder nogle af de samme egenskaber og karaktertræk som sin far, Uwe, der både har været træner i Malmö og AGF, fortæller Simon Marke Gran, og Colins personlighed vil blive savnet i det svenske:
– Som person efterlader han et godt eftermæle. Han er meget professionel, har en god arbejdsmoral og karakter. Han er sjældent skadet, så han er meget pålidelig. I 2026 er han dog blevet passeret af vores unge spillere, så nu er han fjerdevalg i Malmö, så det var årsagen til, at vi kunne lade ham gå, forklarer Malmö-tilhængeren.
– Folk ser ham som en god, professionel spiller, men også en mand, vi kan erstatte med en anden type erfaring og kvalitet.

Radio 1910-værten ser ganske gode muligheder for, at Colin Rösler kan blive en god signing for De Hviie:
– Jeg tror potentialet for succes i Aarhus er stort. I en trebackkæde bliver hans kvalitet matchet i højere grad. Han er en god spiller, 26 år, og han er en spiller med masser af hjerte, der altid står op for sine holdkammerater, og de har også sendt ham afsted med en masse kærlige hilsener herfra, fortæller han.
– Der er helt klart en mulighed for, at vi sidder her i Malmö om et par sæsoner og kigger på jer og tænker: “Shit, hvorfor lod vi dog ham gå?”
Det scenarie krydser vi selvfølgelig fingre for bliver til virkelighed.
Nu er Colin Rösler i hvert fald AGF’er – og efter debuten er forhåbningerne til den stærke forsvarsspiller kun blevet større.
-
Tilbud!


Danmarksmester 2026 KSDH Aarhus T-Shirt – Hvid
229.00kr.Den oprindelige pris var: 229.00kr..149.00kr.Den aktuelle pris er: 149.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

KSDH Aarhus 1880 T-shirt – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -

UdsolgtKSDH Logo T-shirt – Blå
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Malmö-fan om Rösler: – En spiller med masser af hjerte -
James Bogere efter to mål: – Jeg har altid haft troen på mig selv -
Lyden AGF med info om Sabah-tur, Colin Rösler og evaluering af sejren i Randers -
Colin Rösler: – Noget, jeg vil huske i rigtig lang tid -
Særtog til AGF-fans med nye afgangstider -
AGF – Sabah FK: Bom, Bom Bogere! -
Aftenens kamp er udsat -
Medie: AGF viser interesse for Gretarsson -
Dagens kamptrup: Skadesramte profiler er tilbage -
Mackies Pizza Truck forlænger samarbejdet med KSDH.dk