Lyngby BK – AGF: Stilstand på Sjælland
Den Hvide Fodboldhær drog til Kongens Lyngby for at hente sæsonens sjette sejr med Kristian Arnstad i startopstillingen og Gift Links på skadeslisten, men det blev en sværere opgave end som så.
AGF skulle se, om man kunne udbygge serien af ubesejrede kampe, mens Lyngby kæmpede for at slippe væk fra nedrykningskampen i den tunge ende af tabellen.
Solen bagte, pølserne smagte – Hvad kunne dog gå galt?

Kampens forløb
Uwe Rösler havde tydeligvis sat sine drenge op til, at man skulle ud og angribe kampen og tage teten fra start. Det blev til en masse indlæg i kampens indledning, hvor særligt Mikael Anderson brød igennem og sendte bolde ind i hjemmeholdets felt uden dog at få ram på medspillerne.
Imens så man prøver på Kristian Arnstads flødefod i flere omgange, når han med fint overblik ledte og fordelte tingene på midten i samarbejde med Mads Emil Madsen.

Desværre gik tempoet lidt ud af tingene, og chancerne var få, selvom det fortsat var med gæsterne mest på bolden – en bold, der begyndte at flytte sig langsommere og langsommere som halvlegen skred frem.
Der kom dog én stor chance mod slutningen af halvlegen, da et indlæg var ganske tæt på at blive dirigeret i kassen, men Jensen i buret fik afværget, og så gik mandskaberne til pause uden scoringer.
2. halvleg
Et uforandret AGF-mandskab gik ud til 2. halvleg for at jagte de tre point, og Mads Emil Madsen fik en stor chance for at sende holdet på sejrskurs efter 50 minutter, da et indlæg blev headet på tværs til silkeborgenseren. Madsen sendte dog sin afslutning over mål.

Herefter gik der igen stilstand i sagerne, men vi fik dog et par ophidsende minutter, da Tobias Bech blev ramt på foden og væltede omkuld i modstandernes felt efter 70 minutters fodbold. Forseelsen var dog ikke nok til et straffespark, ifølge dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt og VAR-chef Jacob Karlsen.
Stilstanden genopstod, men efter 81 minutter dukkede Mikael Anderson så op i feltet efter et højt indlæg, og islændingen fik smækket til den, men lige på Lyngby-keeperen. Ned og sidde igen.
Kort efter måtte vi dog op af sæderne igen, da et frisparksindlæg endte hos Badji, som helt fri for mål flugtede bolden snert forbi. Uffff, det havde lunet med en scoring fra nyindkøbet!
Og han fik endda chancen igen til allersidst! Et lækkert indlæg fra Brandhof til en velpositioneret Badji, men hovedstødet gik forbi, og så endte det hele uden scoringer og med et point til hvert hold.
Hvad vi lærte
Arnstad bliver en gevinst. Den norske U21-landsholdsanfører har en helt særlig boldføling, som kun kan komme til at blive en styrkelse af AGF’s boldbesiddende spil. Vi så prøver på det i dag, men der skal selvfølgelig komme meget mere fra ham, efterhånden som han bliver spillet ind i Röslers system.
Er luften gået af ballonen? Skulle der ikke andet til, end en Gift Links-skade for at sætte en stopper for AGF’s buldrende offensiv, som har gjort det så godt i de første spillerunder? Anderson-Mortensen-Bech og co. fik i hvert fald ikke meget ud af tingene mod et af rækkens ringeste hold, hvilket er bekymrende.
Kampfakta:
Spillested: Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53, 2800 Kongens Lyngby.
Resultat: 0-0
Gult kort: Leon Klassen (LBK), Mads Emil Madsen (AGF), Pascal Gregor (LBK), Sævar Atli Magnússon (LBK), Tobias Bech (AGF).
Opstillinger:
Lyngby BK (3-4-3): Storch (28: Jensen) – Gregor, Jensen, Lissens – Klassen (71: Hämälainen), Rømer, Sandgrav, Kumado – Amon (45: Opoku), Gytkjær (85: Hebo), Magnússon (85: Abubakari).
AGF (3-5-2): Hansen – Kahl, Tingager, Jensen-Abbew (80: Brandhof) – Anderson, Arnstad (67: Andersen), Poulsen, Madsen, Beijmo – Bech, Mortensen (80: Badji).
Flere AGF Nyheder
-
Jakob Poulsen før Hobro: – Nu kommer vi for alvor i gang -
Positiv dialog mellem Beijmo og AGF -
Trupstatus inden træningslejr: Flere profiler spares -
Lyden AGF holder hvii januar med træningslejr, testkampe og transferrygter -
AGF bliver en del af Kulturpasset: Unge får gratis entré til hjemmekampe -
Avis: Wahlstedt i kikkerten hos de norske mestre -
Lad os lege ‘CV’: Her kommer bud på forstærkninger til hver kæde -
Blog: Tungen skal holdes lige i munden -
Medie: AGF og FCM i kamp om Mikael Uhre -
Oskar Haugstrup forlænger med AGF