AGF laver ikke “en Herfølge” – men de er heller ikke “bare” uheldige

AGF’s øjeblikkelige 11. plads i Superligaen, reflekterer ikke det spil, der er blevet vist på banen, som faktisk er godkendt. De største problemer findes i forsvaret, hvor der skal lappes nogle huller meget hurtigt.

Fire point efter otte runder. Ingen sejre. Det er den barske læsning for AGF-fans, når de studerer Superliga-tabellen, inden weekendens opgør mod oprykkerne fra AC Horsens.

Og for at gøre ondt værre har Århus Stiftstidende gravet sig frem til, at pointhøsten på fire point aldrig er set dårligere af et forsvarende dansk mesterhold. De to nærmeste eksempler – Silkeborg i 1994 og Lyngby i 1992 – havde fem point, og det var dengang, hvor en sejr kun gav to point. 

Det er grel læsning – det er der ingen grund til at pakke ind. Men det gør os ikke meget klogere på AGF’s egentlige Superliga-præstationer i denne sæson. Omvendt er der heller ikke nogen underliggende parametre, som ændrer på, at fodbold til syvende og sidst handler om at vinde.

Så lige nu er der to måder at tage fejl om AGF på.

Den første fejl er at læse tabellen som en endelig dom

Man kan mene om xG og xPts, hvad man vil. Men hvis man et øjeblik lader tallene tale, fortæller de noget andet om AGF, end tabellen gør.

Ifølge Superligaen.dk burde AGF have 16 point ud fra spillet. De har som bekendt fire. Det er en underpræstation på hele 12 point, og det er den største i Superligaen. FCK – som ligger nr. 1 i Superligaen – er det hold, der har overpræsteret mest målt på xPts med syv point.

Forklaringen ligger i de to felter. AGF har scoret 4,4 mål færre, end deres egne chancer tilsiger, og lukket lidt over to mål flere ind, end modstandernes chancer tilsiger. Holdet rammer altså skævt i begge ender på én gang. Det er kun Lyngby, som gør det samme.

Og netop dét er halmstrået, Jakob Poulsen og kompagni kan hive fat i. For når man først har skabt en chance, er der en grænse for, hvor længe man kan blive ved med ikke at score på den. Afslutningsstatistik svinger voldsomt over otte kampe, men over tid vil det næsten altid udligne sig.

Den anden fejl er at stoppe dér

For de 16 forventede point er ikke i sig selv et imponerende tal.

AGF har skabt 13,4 forventede mål — tredjeflest i ligaen. Men de har også tilladt 12,8. Det giver en forventet målforskel på +0,6, og dér falder holdet fra andenpladsen ned på en sjetteplads. Nordsjælland har +9,6. Lyngby, der ligger nummer ni i den rigtige tabel, har +5,0. Selv FCK og Viborg ligger højere. AGF ligger tættere på Brøndbys -1,3 end på toppen.

Her er det vigtigt at skelne: At AGF ikke scorer på deres chancer, retter sig formentlig af sig selv over tid. At AGF tillader 12,8 forventede mål på otte kampe gør det ikke. For det sidste handler om taktiske greb og enkelte spillere, som skal hæve deres niveau. Her skal der altså kigges indad.

Med andre ord: AGF er ikke et mesterhold, der bare mangler skarphed. De er et hold, der skaber pænt og giver alt for meget væk.

Og det er ikke tilfældigt. AGF står midt i et generationsskifte oven i et europæisk program med seks kvalifikationskampe, før Superligaen var otte runder gammel. Dertil kommer skader og den nødvendige rotation. Et hold, der skiftes ud fra kamp til kamp, finder ingen rytme, relationerne sidder ikke i skabet, og det skaber sprækker i fundamentet. 

Hvad kan vi lære af historien?

Historien fortæller os, at “underdog-mestre” næsten altid får en møgstart i sæsonen efter. Brøndby havde otte point efter otte kampe i efteråret 2021. AaB havde syv point efter otte kampe i efteråret 2008, og da de havde status af mestre i 2014/2015-sæsonen, havde de ti point på samme tidspunkt. Det er samme antal som Herfølge med otte kampe spillet efter deres sensationelle mesterskab i 2000.

Men sæsonen slutter som bekendt ikke efter otte spillerunder. Brøndby sluttede som nummer fire med 48 point, da 2021 var blevet til maj 2022. AaB sluttede deres respektive sæsoner som forsvarende mestre med henholdsvis 39 point i 2009 og 48 point i 2015. Det rakte til placeringer som nummer syv og fem respektivt.

Herfølge er undtagelsen i denne henseende. De blev mestre med 56 point, og det er fortsat det laveste antal point for et mesterhold i den tid, der er spillet om tre point for en sejr i Superligaen. Og de endte som bekendt med at rykke ned sæsonen efter. AGF vandt deres mesterskab med syv points forspring og et pointgennemsnit på lige over to point pr. kamp.

Der er altså noget, som tyder på, at AGF skal sammenligne sig med AaB og ikke Herfølge i det billede.

Det realistiske billede

Fodbold er på mange måder et øjebliksbillede. Og det gælder uanset, om det er følelserne, der har overtaget, eller det er data. På den ene side lyver tabellen ikke, og her er AGF altså nummer 11.

På den anden side har de to tal, der har kostet point, forskellig holdbarhed. De manglende scoringer kommer formentlig af sig selv. Det er de 12,8 forventede mål imod, der er den rigtige bekymring, for de forsvinder ikke, fordi der går nogle runder. Men får AGF lukket hullerne bagud og holder fast i chanceskabelsen, ender de formentlig et sted mellem nummer fire og syv i tabellen.

Kampen mod AC Horsens på søndag er ikke sæsonafgørende. På nogen måde. Men alt andet end en sejr gør AGF til det eneste forsvarende mesterhold uden sejr efter ni runder. Sker det, får krisesnakken for alvor ben at gå på, og så har den ellers rolige Jakob Poulsen en stor udfordring foran sig.