Skip to main content


KSDH.dk er Årets Fan i 3F Superligaen 2024

KSDH.dk er Årets Fan i 3F Superligaen


| Jonas Roulund |

Nu flyder ananas-i-egen-juice-barometeret måske en smule over, men AGF’s Årets fan, som er KSDH.dk-redaktionen, er blevet stemt ind som Årets Fan i 3F Superligaen.

Hvert år indstiller hver Superligaklub en fan, som er med i afstemningen om at blive Årets 3F Superligafan.

I denne sæson blev KSDH.dk-redaktionen indstillet af AGF, som voterede i samarbejde med AGF Fanclub Aarhus og AGF’s SLO.

Det er vi selvfølgelig ekstremt beærede over.

Rasmus Thomsen og Jonas Roulund holder pokalen som Årets Fan i 3F Superligaen.
KSDH.dk er Årets Fan i 3F Superligaen 2024.

Læs også: Årets AGF fan er… KSDH.dk

Men også i den store, landsdækkende afstemning mod de øvrige holds indstillede fans er KSDH.dk simpelthen løbet med sejren – AGF har dermed Årets Fan i 3F Superligaen 2024!

Fanmediet er udvalgt ved, at fans fra alle klubber har kunne stemme efter klubberne hver har leveret en indstilling til 3F Superligaen. Dem der modtager flest stemmer fra fans og fra Divisionsforeningens Årets Fan komité vinder.

– Vi ved i AGF, hvad det kræver at producere godt og relevant indhold, og det er imponerende og flot, hvordan gruppen bag KSDH.dk kan levere på det niveau, som de gør hver eneste uge. Det vidner om en stor dedikation til klubben og til deres medier, skriver AGF.dk.

Rasmus Thomsen og Jonas Roulund hygger sig med pokalen.
Jonas Roulund er chefredaktør på KSDH.dk, mens Rasmus Thomsen er vært på podcasten Lyden AGF.

KSDH.dk er et frivilligt foretagende, hvor skribenter, podcastere, webmastere, grafikere, SoMe-moderatorer og fotografer hver dag lægger massevis af kræfter i at dække AGF fra alle leder og kanter. KSDH.dk redaktionen tæller mange, og der skal lyde en stor tak til alle, der bidrager, samt en særlig tak til alle, der læser, lytter og ser med på vores kanaler!

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle