Kampen fortsætter efter slutfløjtet: AGF-trøjer auktioneres væk for god sag
Der er mere end guldmedaljer på spil, når AGF møder Brøndby på søndag. Efter den afgørende kamp sætter klubben nemlig spillertrøjerne på auktion i fælleskab med scleroseforeningen.
AGF’s kommercielle direktør Rasmus Nørgaard Hansen forklarer baggrunden for initiativet:
– Ideen til auktionen opstod, fordi ‘vores egen’ Martin Jørgensen er mangeårig ambassadør for sclerosesagen.
– Til sommer skal både vores direktør og jeg selv med på Cykelnerven, hvor vi sammen med 500 andre skal cykle Tour de France-bjergstigninger i Frankrig, mens vi indsamler midler til forskning i sclerose. Derfor var det også helt oplagt at bruge noget af al opmærksomheden omkring AGF lige nu til at støtte en vigtig sag, fortæller Rasmus Nørgaard Hansen i en pressemeddelse.

Kamptrøjerne sættes på auktion til fordel for forskning i sclerose, som knap 20.000 danskere lever med. Danmark har den højeste forekomst af sclerose i verden.
– I Scleroseforeningen er vi rent ud sagt beærede over den gestus, AGF viser alle danskere med sclerose tæt inde på livet. At klubben vælger at bruge en så historisk anledning til at vise deres støtte, vidner virkelig om en generøsitet og et overskud, som gør stort indtryk. Fodbold har bare den der helt særlige evne til at forene og samle os som danskere. Vi glæder os til at følge kampen på søndag og til at få skudt auktionen i gang i næste uge, siger Klaus Høm, adm. direktør i Scleroseforeningen, som står bag cykelløbet Cykelnerven.
AGF og Scleroseforeningen sætter i fællesskab spillertrøjerne fra kampen i Brøndby på auktion i den kommende uge.
Linket til auktionen vil blive offentliggjort i starten af næste uge.
Flere AGF Nyheder
-
Lejeaftale på plads: Rekorddyr fornøjelse for AGF -
AGF lancerer nyt ambassadørkorps for gymnasieelever -
AGF kan opleves til dette års Folkemøde på Bornholm -
Kampprogram 2026/2027: Se AGF’s kampe i Grundspillet -
Lyden AGF er klar med den store trupgennemgang og transfersnak sommeren 2026 -
CV om Dalsgaard: – Det er en stor spiller, der nu stopper -
Henrik Dalsgaard stopper karrieren -
Mikael Anderson: – Selvfølgelig vil AGF altid være attraktivt -
Mortensen med afskedshilsen til AGF og Aarhus: – Jeg ankom som en dreng og forlader skuden som en mand -
Optakt til transfervinduet: CV sidder med et stort puslespil