
Kahl overvejer nationalskifte til Thailand
AGF’s svenske wingback, Eric Kahl, har optrådt for Sveriges U21-landshold, men har fortsat sin debut for A-landsholdet til gode. Nu åbner Thailand for, at han kan komme i spil for dem i stedet.
13 U21-landskampe er det blevet til for Eric Kahl i perioden april 2020 til september 2022. Nu håber den 22-årige wingback, at han snart kan bryde igennem på A-landsholdsniveau.
Vejen til spilletid for de blå-gule er dog lang – pladsen som venstre back indtages normalvis af Watfords Ken Sema, mens Malmös Martin Olsson og Lilles Gabriel Gudmonsson også er foran i køen til startpladsen på Jan Anderssons nationalmandskab.
Men nu åbner lederen for det thailanske landshold, Nuanphan Lamsam for, at Kahl kan skifte nationalitet og få spilletid for Thailand i de kommende VM-kvalifikationskampe og Asian Cup-slutrunden.
– I tilfældet med Eric Kahl, som andre halvblodsspillere, har vi kontaktet ham personligt for at vise, at det thailandske landshold byder ham velkommen på holdet, fordi vi har to vigtige programmer, der venter. Både VM-kvalifikationsrunden og Asian Cup-slutrunden. Han er også interesseret i at komme og spille for os, men har bedt om tid til at rådføre sig med familien, skriver Thai Rath.

Kan følge i OB’ers fodspor
Årsagen til, at muligheden er opstået for Kahl er, at han har thailanske rødder – hans mor er således fra Thailand, mens faren er svensker.
– Forhåbentlig får vi gode nyheder, fordi vi tror på, at Kahl med sine kvaliteter og alder vil være en vigtig brik for os nu og i fremtiden, ligesom Nicholas Mickelson er, lyder det endvidere.

Mickelson, der spiller i OB, har både norske og thailanske rødder, og har en række u-landskampe på CV’et for Norge. Nu er han altså thailansk landsholdsspiller. Her har han spillet seks kampe siden marts 2023.
Thailand er i gruppe med Sydkorea, Kina og Singapore i deres VM-kvalifikationsgruppe. Her går to hold videre til tredje runde af den samlede kvalifikation, hvor holdene til 2026-slutrunden skal findes.
Flere AGF Nyheder
-
Malmö FF-ekspert om Jørgensen: – Personlige udfordringer kom i vejen for succes
-
Malmö-sportschef: Jørgensen havde stort ønske om at komme til AGF
-
AGF henter Sebastian Jørgensen hjem til Superligaen
-
Billetsalget er åbent til sæsonens første hjemmekamp
-
Groundhopping Tours hopper med på KSDH-rejsen som sponsor af Lyden AGF
-
Blog: Hvad skal vi forvente af den kommende sæson?
-
AGF’s udebanetrøje 2025/2026 er i handlen
-
Ajax Amsterdam – AGF: En deler i stærk generalprøve
-
Alt om stadionbyggeriet i Kongelunden: Milepæle, forsinkelser og store ambitioner
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?