Jakob Poulsen med besked til fansene: – Det har I om nogen fortjent
AGF er danske mestre for første gang i 40 år, og cheftræneren var efter gårsdagens kamp en særdeles glad mand, da han mødte pressen.
En 2-0 sejr blev hevet hjem på Brøndby Stadion i går, og da FC Midtjylland tidligere på dagen havde spillet uafgjort med FCN betød det, at AGF nu kan kalde sig danske mestre.
Det er helt vildt at skrive, og det var også helt vildt at opleve.
På stadion blev det hele fejret med fansene efter slutfløjt, og cheftræneren nyder at kunne give titlen til Aarhus.
– Jeg er glad, hvis byen stadig står, når vi rammer Aarhus, sagde han.
– Det er så kæmpestort for Aarhus. Jeg har været sammenlagt i tre år i klubben nu, så jeg har lidt følelse med det, men dem der har været der 10, 15, 20, 25 år, de har aldrig vundet noget. Jeg tror ikke helt, man forstår, hvor stort det her egentlig er, og vi er bare sindssygt stolte over, at det er den her gruppe, der har trukket mesterskabet hjem, sagde Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremødte presse.

Han sendte i samme forbindelse en stor hilsen til alle AGF-tilhængerne, der nu kan holde en ugelang sejrsfest.
– Jeg synes, vores fans har været fuldstændig fantastiske i den her sæson. Vi har jo billeder af alle vores sejre på udebane, og det her jo været pakket. Det eneste, der har begrænset, at der ikke har været endnu flere, har jo været, at der ikke var plads til flere. Der har været fyldt alle steder. Om det har været Farum eller Parken, Brøndby, hvor end vi er kommet, så har der været fuldstændig proppet, siger cheftræneren.
– De har været fuldstændig fantastiske hele vejen, og jeg er bare vildt glad og stolt over, at jeg kan være med til at give jer det her, for det har I om nogen fortjent, siger Jakob Poulsen.

De Hviie tog efterfølgende spillerbussen direkte ind til Åen i Aarhus, hvor der blev holdt stor fest natten lang.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Bag fjendens linjer med Randers-fan: – Det er to hold, som virkelig tørster efter en sejr og komme tilbage på sporet -
Conference League venter: – Vi kan gøre os gældende -
Her er AGF’s Conference League-modstandere -
Kunne den her europæiske kval-kampagne være gået meget bedre for AGF? -
Jakob Poulsen: – Vi fik Benfica til at arbejde -
AGF trækker BK Skjold i pokalturneringen -
Carstensen: – Fedt at blive målt op imod de bedste -
AGF – SL Benfica: Europa League-lyset blev slukket – Conference League-lyset blev tændt -
Retur på leje: Badji skal tilbage til græsk fodbold -
AGF-truppen mod SL Benfica: Jagten går ind