Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

Jakob Poulsen inden BIF: – Vi har ikke opnået noget endnu


| Jonas Roulund |

Jakob Poulsen ser frem til en vild fodboldsøndag, hvor både FC Midtjylland og AGF skal i aktion.

Søndag kan AGF blive mestre.

Ja, det virker helt uvirkeligt at skrive, men hvis FC Midtjylland taber point imod FC Nordsjælland i deres kamp klokken 14, og AGF samtidig vinder, så går guldet til Aarhus.

Det scenarie er både spillere og trænerstab selvfølgelig bevidste om, men det er nu ikke noget, der påvirker forberedelserne til De Hviies egen kamp, som spilles mod Brøndby IF klokken 18:

– Spillerne skal nok selv opdage, hvordan det går i Farum. Det har de helt styr på, og selvfølgelig er der nogle scenarier. Men vores udgangspunkt er, at når vi træder ind på Brøndby Stadion, så er det for at vinde den fodboldkamp. Det giver ikke en anden tilgang til det, hvis Midtjylland taber, spiller uafgjort eller vinder, siger Jakob Poulsen til KSDH.dk og de øvrige fremmødte medier på Fredensvang efter dagens træning.

Jakob Poulsen klapper imod FC Fredericia.
Foto: Kronborgfotos

Han har siden overtagelsen af cheftrænerhvervet forud for denne sæson forvandlet De Hviie til et vinderhold, og nu står AGF på tærsklen til det første mesterskab i 40 år. Dog er det allerede sikkert, at klubben minimum får sølv, hvilket ikke er sket siden 1996. Det er dog ikke et faktum, som Poulsen går specielt meget op i.

– Vi har ikke opnået noget endnu. Vi har opnået en fin andenplads, men det er jo ikke helt det, vi sigter efter i øjeblikket, det skal jeg da være ærlig og indrømme, så lige nu står vi ikke med så meget i hænderne, forklarer cheftræneren.

– Det handler om at være ydmyge og tage til Brøndby på søndag og holde fokus på det, det handler om. Og det er den gode præstation. Så er præstationen forhåbentligt nok til, at vi også får tre point med, og så ser det fornuftigt ud inden næste kamp, siger Poulsen.

Jakob Poulsen på sidelinjen på Sydbank Park.
Foto: Kronborgfotos

Han melder fortsat Rasmus Carstensen, Markus Solbakken og Stefen Tchamche ukampdygtige, og det er desværre en status, de nok holder fast ved sæsonen ud.

– Jeg tror ikke rigtigt, nogle af dem når at komme i spil til de sidste kampe, fortæller AGF-træneren.

Opgøret mellem Brøndby IF og AGF fløjtes i gang klokken 18 på Brøndby Stadion. De Hviie fører inden 31. spillerunde Superligaen med to point ned til andenpladsen fra FC Midtjylland.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle