Jakob Poulsen: – Der er en by, der har hungret efter det her
AGF er mestre for første gang i 4o år, og Jakob Poulsen og spillertruppen har brugt lidt tid på at fordøje den kendsgerning.
De Hviie fører Superligaen med fire point inden sæsonens sidste kamp, og dermed er det en realitet, at Byens Hold er Danmarksmestre i fodbold 2026.
En imponerende bedrift, som er blevet fejret på behørig vis, siden sejren over Brøndby i søndags.
Efter dagens træning på Fredensvang lyste Jakob Poulsen da også op i et stort smil, da fanmediet satte ham stævne til en snak om stemningen:
– Jeg tror ikke helt, det er gået op for alle endnu. Jeg tror for alvor, det kommer til at gå op for os på søndag, siger han.
– Jeg sagde til spillerne i dag: Husk nu at nyd det for satan da. Det, man har præsteret i den her sæson, er fuldstændig vanvittigt. Det er noget, der ikke er sket i 40 år. Der er en by, der har hungret efter det her, og der er så mange stolte mennesker i den her by lige nu på grund af det, vi har præsteret, så det skal de virkelig nyde og være stolte af og suge til sig. Gå en tur, få en masse tilkendegivelser. Det kan blive meget, men det er også fordi, de har lavet noget fuldstændig vanvittigt og flot, siger cheftræneren.

Nye tider
Poulsen har selv spillet i klubben i perioden 2008 til 2010. Dengang var AGF et helt andet sted, og derfor gør præstationen da også ekstra stort indtryk.
– Der har været mange nedture gennem de seneste mange år. Det var jo næsten en standard hver gang, der var et VM-år, så måtte man ned og vende. Det er hårdt. Og derfor er det også fedt at kunne give noget tilbage til dem, der på trods af alle de her nedture har været der, og det er bare virkelig fedt at være en del af.
Det ville måske være fint at vende den til, at VM-årene er år, hvor man vinder mesterskabet?
– Ja, det kunne være fint. Det tager vi gerne. Vi vil også gerne have mere end det, men vi skal nok også være ydmyge nok til at sige, at den tager vi gerne, hvis det skulle være fremtiden, siger Jakob Poulsen med et smil.

AGF møder søndag Viborg FF på Ceres Park Vejlby klokken 18.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Årets Legende 2026 er Bent Wachmann -
Tobias Bech: – Jeg har lidt blandede følelser -
Jakob Poulsen: – Vi kan være okay tilfredse -
Serra efter første mål i Parken: – Fedt at se fansene gå amok -
FCK – AGF: Pointdeling i Parken -
FCK – AGF truppen: Nye ejere i parken -
FCK – AGF optakt: Gensyn med Beijmo i Parken -
Bag fjendens linjer med FCK-fan: – Vi vil dominere -
Gent – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Solbakken efter nederlag: – Vi mangler noget i den sidste tredjedel