Jakob Poulsen: – Der bliver kamp om det til det sidste
AGF’s cheftræner godkendte resultatet, men ærgrede sig over den manglende kynisme efter gårsdagens remis mod Superligaens førsteplads fra FC Midtjylland.
Det er blot blevet til en enkelt sejr i slutspillet for AGF i denne sæson, og det har kostet De Hviie førerpositionen i rækken.
Derfor havde en sejr over den direkte duellant – FC Midtjylland – i gårsdagens hjemmekamp virkelig lunet – men opgøret gik til ende uden scoringer, og derfor ligger holdene fortsat helt lige med kun tre spillerunder igen. Herning-drengene dog på førstepladsen med en markant bedre målscorer.
Jakob Poulsen var efter slutfløjt ganske tilfreds med mange af de elementer, han så:
– Det var en topkamp med intensitet, nærkampe og kønt spil til tider. En kamp, hvor vi forsøgte at presse på til sidst, men vi manglede nok den sidste kvalitet for lige at få tippet tingene, siger han til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.
– Det er et godkendt resultat. Vi spiller en topkamp på hjemmebane og leverer en god kamp og en hård fight mod et godt hold, men selvfølgelig ville vi have haft mere. Men vi må nok erkende, at vi manglede den sidste kvalitet til at omsætte trykket til store nok chancer.
Han kunne endvidere berette, at Janni Serra måtte udskiftes med en skade i pausen – en skade, staben endnu ikke kender omfanget af. Og så var han glad for endnu en gang at mærke det store tryk fra lægterne på Ceres Park Vejlby:
– Det var en vild kulisse. Fantastisk. Den har været god igennem hele sæsonen, men i dag var den lige ekstra-god.

En åben guldkamp
Med tre runder igen understreger cheftræneren, at alt fortsat er helt åbent i toppen:
– FCM var nok mere tilfredse med resultatet end os. Sådan er det, når man er foran, så kan man bedre bruge et uafgjort resultat. Men der er lang vej hjem. Der er mange point at spille om, og alle hold har noget at spille for, så der bliver kamp om det til det sidste, siger Jakob Poulsen.
– Nu har vi tre kampe, vi skal lave toppræstationer og ud at vinde, og så tager vi den derfra.
AGF møder Sønderjyske i næste runde, hvorefter Brøndby venter. Sidste spillerunder byder på en kamp mod Viborg.
FC Midtjylland har Viborg FF, FC Nordsjælland og Brøndby IF tilbage i kampkalenderen.
Sæsonen slutter den 17. maj.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…