Gretarsson: – Vi bygger et stærkt fundament
Daniel Leo Gretarsson fik hjemmebanedebut i gårsdagens opgør mod Sønderjyske, og den blev kronet med et clean sheet og den første sejr i denne Superligasæson. Islændingen var efter opgøret glad for at kunne give fansene en sejr, hvilket letter lidt af trykket efter en hård begyndelse i klubben.
Den 1. juli 2023 blev Daniel Leo Gretarsson præsenteret som ny spiller i Sønderjyske. Godt tre år senere, den 2. september 2026, skiftede han den lyseblå trøje ud med den hviie i Aarhus. Den 12. oktober stod han så over for sine tidligere holdkammerater, da AGF tog imod sønderjyderne på Ceres Park Vejlby, og islændingen havde det en smule ambivalent med, at skulle jagte sæsonens første Superliga-sejr for AGF mod sine kriseramte venner fra Haderslev.
– Det er ikke så lang tid siden, jeg skiftede, så det var lidt specielt. Jeg har mange venner i Sønderjyske efter tre år i klubben, og de er også inde i en svær periode, fortalte Gretarsson til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse efter 3-0 sejren.
– Men omvendt må jeg sige, at når først man går i kamp, så giver man sig altid hundrede procent, og det virkede til, at folk har brugt landsholdspausen godt i forhold til at komme stærkt ud og levere en sejr, sagde islændingen, der for første gang kunne opleve at vinde på Ceres Park Vejlby.
– Det var en virkelig god følelse. Det tager lidt at presset fra vores skuldre. Man spiller lidt mere frit, når man ikke har det konstante tryk af ikke at have vundet i ligaen, så det er en virkelig god følelse.

Polsk atmosfære i Vejlby
Selvom det midlertidige stadion i Vejlby bestemt har forbedringsmuligheder, så levede kulissen mandag aften i dén grad op til Gretarssons forventninger.
– Jeg elsker virkelig den 12. mand, og man mærker virkelig den energi, de giver. Det nød jeg i høj graf. Jeg har oplevet lidt af den samme atmosfære, da jeg spillede i Polen og på landsholdet, men klubmæssigt er det efterhånden nogle år siden, fortæller Gretarsson, som udover Sønderjyske tidligere har optrådt for Slask Wroclaw, Blackpool, Aalesunds FK og Grindavík. Det er også blevet til 35 optrædener i den islandske landsholdsdragt.
Nu er han klar til mange flere clean sheets og sejre med AGF. Nøglen til det skal findes i de stærke bånd, som spillerne binder i løbet af en sæson, mener den 31-årige forsvarsspiller:
– Når man ikke har spillet meget sammen, så er relationerne ikke perfekt, men vi træner uge efter uge og lærer hinandens styrker og svagheder at kende, og så bliver vi en stærkere enhed. Vi bygger et stærkt fundament, forklarer han.
Næste opgave for Gretarsson og co. er torsdag aften, hvor Gent venter i Conference League. Herefter går turen til FCK, som tager imod de forsvarende mestre i Parken på søndag.
-


KSDH – Stolte Som Få – Aarhus 1880 t-shirt – Hvid
229.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden -
Tilbud!


KSDH Halstørklæde – Hvid
149.00kr.Den oprindelige pris var: 149.00kr..99.00kr.Den aktuelle pris er: 99.00kr.. Tilføj til kurv -
Tilbud!


Miraklet i Poznan T-Shirt – Hvid
249.00kr.Den oprindelige pris var: 249.00kr..199.00kr.Den aktuelle pris er: 199.00kr.. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Hansen: – Det er bare om at komme ind og bidrage med det, jeg er god til -
Gretarsson: – Vi bygger et stærkt fundament -
Jakob Poulsen forklarer fravalg af Jønsson og Hedenstad -
Frederik Tingager: – Den har vi hungret efter -
Mikael Anderson: – Det var en forløsende sejr -
AGF – Sønderjyske: Formidabel fødselsdagsfest i Vejlby -
AGF-truppen mod Sønderjyske: Fødselsdagssejren skal jagtes -
Udsolgt på det udvidede udebaneafsnit i Parken -
El Cambio-spillere imponerer for Ugandas U17-landshold i storsejr -
AGF – Sønderjyske optakt: En ny begyndelse