Fuld trup på banen til torsdagens træning på Fredensvang
AGF forbereder sig til et uhyre spændende Mesterskabsslutspil, og Jakob Poulsen kan i den forbindelse få brug for alle mand i topform, såfremt et mesterskab skal blive en realitet. Derfor vækker det glæde, at hele Superligatruppen var en del af dagens træning på Terp Skovvej.
Et sjældent syn mødte de fremmødte til dagens træning på Fredensvang under den dejlige forårssol.
Her var samtlige Superliga-AGF’ere nemlig en del af Jakob Poulsens træning, og det vækker selvsagt optimisme i trænerstaben:
– Der var ingen, der var inden for i dag. Det tror jeg aldrig er sket før, og det er selvfølgelig meget positivt, siger Jakob Poulsen til KSDH.dk og den øvrige fremmødte presse.
– Både AJ, Polle og Markus var alle med på banen og havde en fuld træning i dag, så det er dejligt.
Nicolai Poulsen har døjet med sine akillessener, Markus Solbakken har været ude med betændelse på synsnerven, mens Jonas Jensen-Abbew har haft lidt udefinerede småproblemer, som har holdt ham ude.
– Hvis man træner fuldt ud til træning, så er man i spil til en trupudtagelse, men vi skal nok ikke regne med, at der er 90 minutter i dem, fortæller Jakob Poulsen.

En mand, der til gengæld er 90 minutter i, er Frederik Tingager, som stadig har sin første startplads til gode, siden han blev skadet i oktober 2025.
– Tingager kan sagtens spille. Han er, hvor han skal være, siger cheftræneren, som også har folk som Tobias Mølgaard og Jacob Andersen helt klar til kamp igen.
Derudover var det interessant at se James Bogere træne med. Uganderen har scoret i sine to første officielle kampe for AGF’s U19-hold og er altså begyndt at træne med Superligaholdet en gang imellem.
AGF møder Sønderjyske på søndag, hvor der altså for alvor bliver kamp om pladserne.
Flere AGF Nyheder
-
Magnus Knudsen: – Man kan mærke respekten -
Tingager: – Jeg synes, at vi fortjener tre point -
AGF – FC Nordsjælland: TingAir svævede et point til Aarhus -
AGF-truppen mod FC Nordsjælland: Bogere er med igen -
Rolige Jakob Poulsen før slutspurten: – Det kribler også i mig -
Mads Emil Madsen med hilsen til AGF: – Det er bare sygt imponerende -
Bag Fjendens Linjer med FCN-fan: Forventer “en irriterende kamp” i Aarhus -
Trupstatus før FCN: Profiler er fortsat ude -
AGF – FC Nordsjælland optakt: Mulig fredagsfest venter -
Reportage: Perfekt påskegave i Viborg – gulddrømmen lever for alvor!