FCN – AGF optakt: Drømmen lever
AGF er tilbage på landevejen efter en skuffende afslutning på kampen mod FCM. Det har resulteret i midtjylland er tættere på end nogensinde før i dette mesterskabsspil. Kampen mod FCN i aften har derfor fået endnu større betydning.
Kampfakta
Spilletidspunkt: torsdag den 23. april klokken 18:00.
Spillested: Right to Dream Park, Idrætsvænget 2, 3520 Farum
Dommer: Morten krogh (Linjedommere: Deniz Yurdakul og Danny Kolding).
VAR-dommer: Lasse Graagaard (AVAR: Kasper Madsen).
Følg kampen her: TV3+ samt Viaplay.
Hashtags: #agffcn #sldk #ultratwitteragf #ksdh
Der skal revancheres i aften. AGF har spillet god fodbold de seneste opgør, men de gode resultater og de altoverskyggende point er udeblevet. De betyder altså også, at FCM midtjylland har muligheden for at sende AGF ned på en 2. plads i ligaen. En placering som AGF end ikke har forholdt sig på endnu i denne sæson før eller efter en spillerunde.
Det er der ingen grund til at starte på nu, for der skal holdes stram line i afstanden ned til 2. pladsen, helst skal den faktisk spændes længere ud. Vigtigheden af kampen kan dog også mærkes på billetsalget, hvor man desværre fra FCN´s side har valgt ikke at udvide stemningsafsnittet for De Hviie. Dog plejer det ikke at være et problem for den hvide hær, at overdøve den svage kulisse på Right to Dream Park.

Indbyrdes kampe
De to hold har i alt mødt hinanden 66 gange i Superliga-regi. Det er blevet til 20 AGF-sejre, 16 uafgjorte og 30 nederlag, hvilket giver FC Nordsjælland et lille historisk overtag.
Ser man på den nyere historik, ser det dog mere positivt ud med AGF-briller. De seneste fem kampe har budt på tre sejre til De Hviie, en enkelt uafgjort og blot et nederlag.
FC Nordsjælland er dog notorisk kendt for at være gode på deres kunstige hjemmebane, hvor de kan spille hurtigt pasningsspil langs jorden. Det har AGF dog løsnet koden til låsen lidt med, da de har vundet i to af deres seneste 5 optræderne på Farum Park. FCN er det 2. bedste hold på hjemmebane i ligaen, hvor de har tilegnet sig 28 point i 14 kampe, omvendt er det blevet blot 16 point i 13 kampe på udebane. Senest De Hviie var på besøg endte det da også med tre point, hvor Beijmo og Solbakken stod for comebackmålene efter det 80. minut, der sikrede AGF sejren.

Status på AGF
Det har ikke været det dominerende forår og mesterskabsspil man havde håbet på fra AGF. Mange uafgjort kampe, og nederlag i de vigtigste, har bragt balance i stillingen, og det forspring holdet havde opbygget er ved at svinde ind. Det er nu AGF skal vise, at det her er det vigtigste i deres karriere indtil videre. Det skal bløde på den bane, for muligheden for at skrive sig ind i de aarhusianske historie bøger med et mesterskab bør sætte ild i øjnene hos enhver.
AGF spillede i næstforrige runde mod netop FCN, hvor man kom tidligt bagud, men derefter dominerede kampen. En sen scoring af supersub Frederik Tingager satte gang i lægterne, men det var ikke nok til at hive 3 point med hjem. I den kamp havde AGF en Xg på 2,46 og i kampen m od midtjyderne 2,13 Xg, men det er blot blevet til et enkelt mål i hver. Det ville være alt afgørende for AGF at få gang i målstøvlerne hos Bech og Mortensen, eller for den sags skyld Arnstad, der heller ikke har scoret i to måneder.
Samtidig er midtbane duoen af Yakob og Knudsen ved at have spillet mange minutter i dette mesterskabsspil. Særligt har Magnus Knudsen spillet nærmest fuldtid efter han kom til klubben, hvor han kun har misset 24 minutter. Men hvor meget har AGF råd til at rotere i denne kamp?

AGF skal også være forsigtige. Med hele syv spillere i karantænefare kan et par gule kort få stor betydning for, hvilket hold AGF kan stille med i den kommende kamp mod FC Midtjylland.
Status på FC Nordsjælland
Holdet fra Farum har for alvor fundet nøglen til sejre. De er ubesejret i mesterskabsspillet og har tillokket sig fire sejre, og de fremstår lige nu som den stærkeste kandidat til bronzemedaljen. FC Nordsjælland kan med en sejr sikre sig endnu en runde på tredjepladsen og spille sig hele syv point foran nærmeste forfølger.
Der er derfor også enormt meget på spil for de rødklædte farumdrenge, der seneste fik en 3. plads i 17/18 sæsonen.
En spiller, der i den grad har været iøjnefaldende hos nordsjællænderne, er egyptiske Ibrahim Adel man har hentet på lån. Med to scoringer og en assists i mesterskabsspillet, har han været afgørende for den nytilkomne succes. Han blev hentet til Farum på en lejeaftale i vinters.
Derudover råder de også over stjerneskuddet Caleb Yirenkyi. Det er næppe en spiller, vi ser i FC Nordsjælland-trøjen efter sommerferien, da flere store klubber følger ham tæt. Den alsidige ghaneser er blevet brugt både i forsvaret og på sin foretrukne position på midtbanen. Dog er han også den spiller i Superligaen der har fået flest gule kort med hele 9 styks. Det er kun Mike Tullberg der kan nærme sig de statistikker.
Faktisk har FC Nordsjælland været et af de mest svinske hold i superligaen. Her ligger de også på 3. pladsen over hold med flest strafpoint, med 52 gule kort og 3 røde. Til sammenligning er AGF kommet i dommerbogen med et gult kort 41 gange, og har stadig sit første røde kort til gode.

Dem skal vi holde øje med
AGF: Gift Links. Sikke en spiller den lille sydafrikaner har udviklet sig til. Utømmelig for kræfter og en fysik der kan udfordre enhver i suppen på trods af højden. Mange af de gode ting AGF har stået for, har Links ofte haft en finger med i spillet på. Om det er indlæg fra hans position som venstre wingback, eller den nyere variant, hvor han fra højre siden kommer mere ind i banen, hvor han kan komme til afslutninger. Frederik Emmery kan også nævnes, han har været et nøglekort for Jakob Poulsen at sætte ind mod FCN.
FC Nordsjælland: Andreas Hansen. Vi har stået over for rigeligt dygtige målmænd på det sidste, og på mange måder holdte Hansen og Olafsson deres respektive mandskaber inde i de seneste kampe. Lykkedes AGF med at ligge samme tryk, skal nordsjællandkeeperen bringe sit bedste for at holde farum-holdet inde i kampen. Justin Janssen på midtbanen skal sørge for de ikke lykkedes i at fastholde og vende bolden på AGF. Han er dog også en spiller der tilegner sig mange advarsler. Defor kan han hurtigt få en lille rolle, hvis han skal tage hensyn til et tidligt gult kort.

Karantæner:
AGF: Nicolai Poulsen. (Karantænefare: Henrik Dalsgaard, Felix Beijmo, Kristian Arnstad, Eric Kahl, Tobias Bech, Rasmus Carstensen og Patrick Mortensen).
FC Nordsjælland: Peter Ankersen og Alexander Lind. (Justin Janssen, Levy Nene og Tobias Salquist).
Skader:
AGF: Stefen Tchamche, Rasmus Carstensen, Markus Solbakken.
FC Nordsjælland: Ola Solbakken og Nicklas Røjkjær.
Bud på startopstillinger:
AGF (3-4-3): Hansen – Kahl, Tingager, Beijmo – Emmery, Knudsen, Yakob, Links – Arnstad, Mortensen, Jørgensen.
FCN (3-4-3): Hansen – Yirenkyi, Salquist, Gustafsen– Norheim, Brink, Janssen, Lähteenmäki – Amoako Jr., Adel, Sadio.
Flere AGF Nyheder
-
Morten Breum spiller på mesterskabsbussen -
Mortensen gav Bogere ordet i rundkredsen inden startfløjt: – Lad os gå ud og vise, at vi er de danske mestre! -
Kevin Yakob rappede for Aarhus: Hør hans sang her -
Nicolai Poulsen: – Det er en sindssyg følelse -
Gift Links: – Jeg er stolt af drengene -
Busruten for de danske mestre inden rådhusfejringen -
AGF – Viborg FF: Legendarisk guldfest i Aarhus -
Medaljelisten: Luka Callø og Youssouph Badji er med -
Kongen kommer: Frederik er på plads på Ceres Park Vejlby -
AGF-truppen mod Viborg FF: Serra, Yakob og Polle får fri