
Eksklusivt arrangement med AGF-ledelsen: Alt går som det skal
Torsdag aften blev der afholdt arrangement for sæsonkortholdere i Nordisk Film Biografer. Det blev en aften, hvor mange blev klogere på, hvad der sker bag kulissen i AGF.
Jacob Nielsen startede ud med at vise en kort film om klubben, og det rekordstore spillersalg, der blev kørt igennem i sommer med Bisseck, Daghim og T.K. Et stort skulderklap til alle i- og omkring AGF, at man kan lave den slags handler.

Konkurrencedygtigt stadion
Jacob Nielsen kom naturligvis ind på det nye stadion, som alle AGF fans glæder sig til. Det går lige efter planen, da nedrivningen af A-tribunen kan tage sin begyndelse nu. Et sæt stærke fans var også ude at fjerne et par sæder fra tribunen, der i stedet skal bruges på det midlertidige stadion i Vejlby-Risskov. Et gennemgående tema i stadion-snakken var nemlig genbrug.
Hvis alt går som det skal, og det kan lade sig gøre, vil det midlertidige stadion kunne huse 12.000 tilskuere og samtidig være det stadion Superligaen med kortest afstand fra banen til tilskuerne. Der er nemlig kun omkring to meter.
Når det færdige stadion står klar i 2026, vil planen være at have skabt så meget interesse og spænding, at der skal være 24.000 tilskuere til hver hjemmekamp i de første mange kampe i Superligaen. Det højner for eksempel også den kommercielle indkomst, der skulle være én af de bedste i hele Superligaen. Nielsen estimerer, at AGF til den tid vil ligge på en andenplads i forhold til kommerciel indkomst, kun overgået af FCK.

Opfølgning på nyt billetsystem
Jacob Nielsen kom også ind på det nye billetsystem, der har gavnet AGF markant. Helt op til fire gange så mange penge tjener De Hviie på kampdage i forhold til tidligere. Der skal naturligvis tages højde for, at fodboldfeberen har taget fart, da det gennemsnitlige tilskuertal er gået fra omkring 8.500 til 13.000 i løbet af de seneste år.

Talentakademi i verdensklasse
Jesper Ørskov, som er talentchefen i AGF, kom herefter på scenen og fortalte, hvad det spritnye talentakademi vil kunne bringe til byen. Jesper, og resten af den sportslige ledelse, har været ude at rejse og finde inspiration, samtidig med de har kigget på nye stadions. Det har de gjort i de førende klubber i Europa, som samtidig også er kendt for at sende alverdens supertalenter ud til de store klubber.
Hør mere om talentakademiet og scouting lige her:
Jesper sagde, at det var et talentakademi af verdensklasse, et hvor talenterne kan trives og få en fornemmelse af hvordan det er at leve som en professionel fodboldspiller. Det vil blive gjort med et samarbejde med Viby Gymnasium, der tilbyder en fleksibel HF-uddannelse, som talenterne skal færdiggøre for at fortsætte i AGF.
Det er nemlig vigtigt for hele AGF, at talenterne har noget at falde tilbage på, da det jo ikke er sikkert, at de kan spille fodbold for AGF, eller hvis en skade skulle komme i vejen for deres karriere.
Talenterne vil bo på det nye akademi, hvor de et par gange om ugen kan være med til at træne på græs, være med i fitnesscenteret og kunne få et oplæg af Uwe Rösler, Jesper Ørskov eller andre relevante personligheder. De vil komme tættere på hverdagen i klubben, og spillerne der til daglig tørner ud for førsteholdstruppen.

Hvad sker der i vinduet?
Stig Inge Bjørnebye indtog herefter scenen og kom ind på, hvad der har været arbejdet på i dette transfervindue. Han havde for én gangs skyld lagt telefonen til siden, da han stod på scenen til arrangementet, men var ellers mere eller mindre klistret til den.
Han fortalte også om hans jagt på Tobias Bech, allerede da han spillede ungdomsfodbold og var ved at få sit gennembrud for Viborg FF. Han havde set Tobias Bech spille og spurgt Jesper Ørskov om, hvem det er, og hvad han kan. Allerede der var Stig blevet forelsket i tanken om Bech i den hvide trøje. Han pressede på hos hans agenter gennem hele året, mens offensivspilleren var i Tyskland, indtil det endelig lykkedes at hente ham i sommer.
Det samme gjaldt også for den ny ankomne Tobias Bach, dog blev den største interesse vækket i pokalkampen mod OB, hvor han scorede et mål. Det var dog Jesper Ørskov, der startede interessen hos Stig denne gang.
Søren Højlund kom desuden med et godt spørgsmål; Sker der mere i dette vindue? Det kunne Stig nikke til, og sagde at han lige nu arbejdede på en transfer, der kunne blive rigtig sjov for AGF, og fansene. Men om den gik igennem, kunne han ikke love.

Nu kan man krydse fingre for – og håbe på – at Stig Inge Bjørnebye får landet en underskrift, af hvem end det er, han prøver at hente til AGF. Det skal gerne ske inden natten til februar, når transfervinduet lukker i.
Flere AGF Nyheder
-
VB-keeper før søndagens kamp: – AGF er et af de bedste hold i Danmark
-
Anderson tvivlsom til Vejle-kampen
-
Hansen: – Vi skal trykke foden på speederen og give den fuld gas
-
Jacob Nielsen efter Bissecks landsholdsudtagelse: – Vi kan tage en kæmpe del af æren
-
Vejle-info til AGF-fans: Tifopølse og Cult Shaker på menuen
-
Vejle BK – AGF optakt: Bundproppen mod medaljedrømmerne
-
Jacob Andersen opereret: Vil komme stærkere tilbage
-
Blog: Er det en enlig svale, eller er AGF ved at falde i niveau?
-
Mikael Anderson på Rundens Hold
-
Lyden AGF evaluerer og ser fremad: Uwes justeringer, Andersons aften og Duelund i fokus