Skip to main content



Foto: Panenka

Danske TV-rettigheder på plads til AGF’s kampe mod Benfica


| Jonas Roulund |

Det ligger nu fast, at det bliver ESPN på Disney+, der kommer til at sende AGF’s ude- og hjemmekamp i Europa League-kvalifikationen mod SL Benfica. 

Som AGF’er skal man lige vænne sig til det europæiske fodboldliv – både i forhold til det tætte kampprogram og mange flere eksotiske udebaneture – man også i forhold til TV-rettigheder.

For selvom rettighederne til at vise selve Champions League-, Europa League- og Conference League-ligaspillene ligger fast, så forholder det sig anderledes med kvalifikationskampene.

Her opereres ofte med urealistisk høje prisforventninger for rettighederne, hvilket gør, at de danske tv-kanaler og streamingtjenester ofte vælger ikke at købe rettighederne til kvalifikationsrunderne på forhånd. Det er dog oftest noget, der alligevel falder på plads få dage før kampstart, når populære danske hold med store fanskarer spiller.

Læs også: Ingen visning af Benfica – AGF i TV: Barejere maner til besindighed

I Danmark har ESPN på Disney+ sat sit på kvalifikationskampene mellem AGF og Benfica, hvilket faldt på plads i går aftes.

AGF’s første kamp mod Benfica spilles torsdag den 20. august kl. 21. Returopgøret spilles på Cepheus Park torsdag den 27. august klokken 20.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle