Dagens hviie nyhedsdrone: Viborg-reportage, spillerkarakterer og nyt fra ungdommen
Nyhedsdronen er tilbage med alle de vigtigste GF-nyheder efter en veloverstået påskeferie, hvor AGF tog et vigtigt skridt i medaljekampen med søndagens sejr over Viborg.
Påskeferien kom og gik, og det samme gjorde knap 2000 medrejsende AGF-fans på Viborg Stadion i søndags. I dag tager vi dig en tur tilbage til den flotte påskesøndag med både karakterer og reportage – og så er klubben selv ude med en ungdommelig oversigt.
God fornøjelse!
Kom med på awaytur!
Yakob bragede kuglen i kassen foran et udvidet awayafsnit i Viborg, og vi blev dermed tre point rigere. Hansen tog sin clean sheet rekord, og medaljekampen er nu helt åben igen.
Clovis Lukunku var med på stemningsafsnittet, og du kan komme med ham på awayturen i dagens fine reportage: Da Aarhus genfandt medaljehåbet i Domkirkebyen.
– Med lækkert solskinsvejr er humøret højt forud for dagens kamp, men opgørets betydning er ikke til at tage fejl af. Der skal en sejr på bordet for at holde os inde i medaljekampen. “Vi skal i Champions League!”, kommer det fra nogle, der sidder lidt længere fremme i bussen. Mindre kan også gøre det. I første omgang en sejr over domkirkebyen, som vi ankommer til med lyden af “Lav sol over Aarhus” bølgende ud af bussens højtalere, skriver Clovis blandt andet i den stemningsmættede reportage.
Hvis du skal med på næste udebanetur, så venter Brøndby jo på søndag. Her er der allerede solgt 500 AGF-billetter, så der kommer nok gang i awaytribunen igen!
Jesper Hansen tog rekorden og titlen som kampens spiller
Med AGF’s rene bur i søndagens opgør kunne Jesper Hansen ved slutfløjt hæve armene og iklæde sig sin rekord-trøje for flest Superliga-clean sheets. En smuk præstation, der da også blev hædret i KSDH’s afstemning om kampens spiller.
– I Facebook-gruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans blev Jesper Hansen valgt som den suveræne MOTM med hele 74% af alle stemmerne, mens matchvinder Yakob løb med andenpladsen. Stærke Tingager napper tredjepladsen med 9 % af stemmerne.
Du kan finde alle spillerkarakterer og en lille kommentar til hver enkelt præstation i vores artikel, hvor Haugen, Anderson og Bjur hænger lidt i karakterbremsen…
Ungdommen fejrede påsken med lunkent humør
AGF har i dag udgivet en opdatering om ungdomsholdene, der har været i aktion i påsken.
Det blev ikke til megen succes, idet U15 spillede 0-0 mod Randers Freja, U17 tabte 2-1 til samme modstander, mens U19 måtte se sig slået 0-1 af Kronjyderne.
U19 indtager 10. pladsen i tabellen, U17 ligger nummer 4, mens U15 er placeret på en flot 3. plads i skrivende stund.
I aften er der i øvrigt infomøde om Kongelunden, hvorfra KSDH’s udsendte vil bringe lidt opdateringer, så hold øje med feedet i de kommende dage, hvis du er interesseret i dét projekt.
God hvii tirsdag!
Flere AGF Nyheder
-
Status på Poulsen: Tæt på at kunne træne med holdet igen
-
Mustafa Amini mindes AGF: – Den bedste tid var sammen med jer!
-
Q&A med marketingdirektøren: Sådan får du billet til AGF’s kampe i Vejlby
-
Mål-Power: – Vi burde have scoret mere
-
Grønbæk udlejes med købsoption: AGF kan få del af kagen
-
AGF – FK Pardubice: Toptrimmet trup trampede over tjekkerne
-
Kom med til den første kamp på Ceres Park Vejlby nogensinde
-
Årets anden testkamp venter: Hvilke signaler skal sendes?
-
Wahlstedt er tilbage: – Det føles godt
-
Gyamfi i en læringsproces: – Jeg kom hertil for at spille