CV om Rösler: – En markant figur i dansk fodbold
Carsten V. Jensen og Uwe Rösler havde allerede samtaler for over 10 år siden, da CV var i FCK, og de glæder sig nu begge til samarbejdet i AGF.
Tirsdag landede noget af en bombe i Superligaen, da Stig Inge Bjørnebye blev erstattet som sportschef i AGF af fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, som har en fortid i FCK, FCN og BIF.
Han kommer nu til at arbejde tæt sammen med cheftræner, Uwe Rösler, og de kunne fredag afsløre, at det ikke er første gang, de to skal være i tæt dialog.
Allerede i CV’s tid som sportschef i FCK var der nemlig snakke i gang de to imellem.
– CV har interviewet mig før for 10 eller 15 år siden. Det var i FCK-tiden, fortæller Uwe Rösler til KSDH.dk og de øvrige fremmødte medier på Fredensvang.
– Det kan jeg også bekræfte. Det er ikke første gang, at vi er stødt på hinanden. Han havde en god profil allerede dengang. Og det gør jo ikke noget. Nu har vi hver især fået nogle år på bagen oveni sagde Carsten V. Jensen efterfølgende. CV var assistenttræner i FCK fra sommeren 1998 til sommeren 2006, inden han blev sportschef i samme klub. Et hverv han varetog frem til sommeren 2014. Herefter fulgte en tid som manager i FCK, hvorefter turen gik til FCN og Brøndby som fodbolddirektør. Tiden i Brøndby sluttede dog med en fyring tilbage i oktober 2024.

Han har med andre ord fulgt dansk fodbold længe, og han har store ord til overs for AGF’s cheftræner.
– Jeg ser ham som en markant figur i AGF og i dansk fodbold. Det er også en edge for AGF’s fodboldhold, at vi har Uwe. Det var det måske mindre i starten, men efterhånden som han har fået sat sit aftryk, så er Uwe en del af den edge, som gør, at AGF er, hvor de er, forklarede fodbolddirektøren.
– Jeg har været her i få dage, men jeg kunne også godt se udefra, at Uwe har haft en stor indflydelse i AGF – og så siger jeg ikke for lidt. Det er også begyndt at smitte af hele vejen ned gennem akademiet og ungdomsholdene, sagde CV.

Uwe Rösler gav igen med ros til sin nye samarbejdspartner.
– Klubben har fået den mest erfarne fodbolddirektør i landet. Vi har fulgt hinanden længe, han ved, hvordan man vinder titler, og jeg glæder mig meget til samarbejdet, sagde Uwe Rösler.
Han og resten af holdet har en hård træningsopstart foran sig, men programmet indeholder også en lun træningslejr sydpå, når AGF drager afsted til Spanien den 18. januar. Den første Superligakamp venter på udebane mod Sønderjyske den 16. februar.
Flere AGF Nyheder
-
AGF – Sønderjyske optakt: De Hviie skal tilbage på sejrssporet -
AGF-afsnittet i Silkeborg er meldt udsolgt -
Bech før Sønderjyske: – Det bliver en svær kamp -
Jakob Poulsen før Sønderjyske: – Vi har vist, at vi kan præstere godt mod alle hold -
Blog: Manddomsprøven på Heden – AGF viser format -
Tobias Bech: – Det er gået over forventning indtil videre -
AGF tilknytter ung midtbanespiller fra Mali -
Opdatering fra torsdagstræningen på Fredensvang: Mange spillere blev sparet -
Rune Lykkeberg: – AGF er min skæbne -
Stærk weekend for AGF’s ungdomshold – U17 og U19 sejrer over Lyngby