CV: – Ikke rigtigt et tema at sælge
AGF’s fodbolddirektør holder stadig fast i den udmeldte strategi om at holde på truppen så vidt det er muligt i vinterens transfervindue.
AGF’s transfervindue har indtil videre bragt to nye spillere ind i seniortruppen, mens to har forladt klubben. Nu render tiden snart ud for at handle, og fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, fortæller i den forbindelse til TV 2, at planen fortsat ikke er at sælge sine profiler, selvom pengene kunne gavne klubkassen:
– Det er ikke rigtigt et tema at sælge, men kommer der tal på bordet, så jeg ikke kan tælle med længere, så må jeg jo tilbage til bestyrelsen og høre engang, hvordan det så ser ud. Men jeg er sikker på, der er opbakning til, at vi holder sammen på gruppen nu, siger fodbolddirektøren.
AGF har hentet målmanden Mads Hedenstad Christiansen samt midtbanespilleren Magnus Knudsen i indeværende transfervindue. Derudover er James Bogere, Hamza Sengooba, Mouhammade Camara og Ibrahim Traoré blevet hentet til klubbens U19-hold.

Leopold Wahlstedt og Jonathan Hutters er sendt ud af klubben til henholdsvis Rosenborg BK og Middelfart BK.
I januarvinduet 2025 hentede klubben ingen nye spillere, mens tre blev solgt, og der er dermed allerede tale om et mere travlt handelsvindue sammenlignet med sidste år.
Læs også: AGF transfers vinteren 2026
Transfervinduet lukker ved udgangen af mandag den 2. februar, og du kan følge deadline dagen via KSDH’s Transfer Show, som afvikles på Panenka i Aarhus fra klokken 18 til 00:15. Arrangementet bliver streamet i Facebookgruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Georg Kaspersen: En boldstærk forsvarskæmpe stempler ind -
AGF Social Run – tre nye datoer i kalenderen -
Blog: Hvem skal være Årets Legende? Her er et friskt bud -
AGF lancerer tredjetrøjen 2026/2027 -
James Bogere skriver sig ind i historien for Uganda -
Nicolai Poulsen efter første startplads i 10 måneder: – Der er en masse ting, der bliver sat i perspektiv -
Tingager efter testkamp: – Jeg er et godt sted -
AGF – Vendsyssel FF: De Hviie sejrede snævert i hårdspillet træningskamp -
Frederik Emmery på Månedens Hold for første gang -
AGF-spillere besøgte aarhusianske skoler: – Fodbold, fællesskab og læring går hånd i hånd