Skip to main content



Foto: Kronborgfotos

AGF transfers vinteren 2026


| Jonas Roulund |

Superligaens transfervindue er åbent, og AGF kan dermed købe og sælge spillere frem til den 2. februar 2026. Her kan du løbende få overblik over handlerne.

I sommer blev der hentet tre spillere, mens 12 spillere forlod AGF, og et spændende transfervindue er nu i gang hos De Hviie, som har et historisk godt udgangspunkt forud for forårets Superliga- og pokalkampe.

Fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, har allerede været på arbejde, da en række kontraktudløb er et stort tema på Fredensvang. Her har Jesper Hansen og Nicolai Poulsen forlænget deres aftaler, mens Eric Kahl, Felix Beijmo, Patrick Mortensen, Jonathan Hutters og Henrik Dalsgaards kontrakter fortsat står til at udløbe til sommer – de kan dermed frit forhandle med andre klubber. Derudover udløber Rasmus Carstensens og Sebastian Jørgensens lejeaftaler også i sommeren 2026.

På lejefronten er Richmond Gyamfi og Luka Callø afsted på eventyr for resten af sæsonen.

Her er overblikket over AGF’s transfers vinteren 2025/2026.

Tilgange:

Ingen.

På ungdomsfronten kan det nævnes, at El Cambio-spillerne James Bogere og Hamuza Sengooba bliver en del af U19-setuppet i Aarhus i foråret. Derudover er U19-spillerne Mouhammade Camara og Ibrahim Traoré blevet hentet fra Derby Football Club de Kalaban Coura. Sidstnævnte blot på en lejekontrakt.

Jamea Bogere i El Cambio-trøje.
James Bogere // Foto: AGF.dk

Afgange:

Aksel Halsgaard er skiftet permanent til Næstved Boldklub for et ukendt beløb.

Aksel Halsgaard modtager blomster på Ceres Park
Foto: Matti Kronborg

Hos KSDH.dk og Lyden AGF kan du løbende blive opdateret på januarvinduet, hvor du vil finde analyser, rygter, blogs, interviews og reaktioner på AGF’s ageren.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle