Carstensen: – Glad for at kunne hjælpe holdet
Rasmus Carstensen blev dagens mand i skysovs, da han scorede to gange og sendte tre point til Aarhus i dagens opgør på Vejle Stadion.
AGF bøvlede lidt med tingene i dagens opgør mod bundproppen fra Vejle Boldklub, men til sidst lykkedes det at hente en 2-1 sejr efter to scoringer af Rasmus Carstensen, og lejesvenden var efterfølgende glad og tilfreds med, at missionen lykkedes:
– Det var dejligt og mere end jeg turde håbe på. Jeg er glad for at kunne hjælpe holdet, siger Carstensen til TV 3 Sport.
Han scorede efter 46 minutters spil på det bumlede græstæppe i Nørreskoven, men et kvarter senere udlignede hjemmeholdet, og så var gode råd dyre. Heldigvis dukkede Carstensen endnu en gang op efter 71 minutter og sendte bolden mål til slutresultatet 2-1 til De Hviie.
– Omstændighederne gør, at vi har svært ved at spille det spil, vi gerne vil. Det var en svær kulisse, en svær bane, og det var svært at gøre det, vi gerne ville, men vi får hevet en sejr hjem, og det er vi glade for, siger wingbacken.

Han kan nu glæde sig over, at AGF’erne kan se frem til et spændende mesterskabsspil, hvor de sidste 10 kampe byder på opgør mod de øvrige hold i top seks.
– Det er lidt ligegyldigt, at vi er nummer et nu. Vi har 10 kampe endnu, så det er det, vi fokuserer på. Det er bedre at ligge nummer et til sidst, fortæller Rasmus Carstensen, som mærkede opbakningen fra de 1350 medrejsende udefans i dag.
– Jeg glæder mig. Det gør vi allesammen. Det bliver superfedt. Vi er nærmest på hjemmebane igen i dag, og vi ser frem til mesterskabsslutspillet.
AGF har efter grundspillet fire point ned til FC Midtjylland på andenpladsen.
Flere AGF Nyheder
-
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt… -
AGF – SIF: Janni redder point på “Serras” park! -
AGF-truppen mod SIF: Debutanternes store dag -
AGF- FC Midtjylland: Statistikker og kampens spiller -
AGF – Silkeborg IF optakt: Nu skal sæsonens første Superliga-sejr i hus -
God start med synstolkning på Ceres Park Vejlby -
Rösler efter AGF-FCM: – Vi har lukket for mange mål ind -
Carsten V. Jensen: – Jeg er glad for det vindue, vi har lavet