Brøndby IF – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller
Årets sidste kamp blev ikke, som man kunne have ønsket sig som GF’er. På trods af en snæver 1-0-sejr i første pokalkvartfinalekamp, så formåede arvefjenderne fra Brøndby IF at hive den samlede sejr hjem på hjemmebane med en 4-2-sejr. På trods af det kåres her årets sidste kampens spiller.
Det gjorde ondt. Det gjorde rigtig ondt.
Brøndby IF kom foran 4-0, inden AGF vågnede op mod slutningen af gårsdagens kamp, men da var det for sent. Et samlet 4-3 nederlag blev en realitet, og der bliver dermed ikke noget pokalbold at se frem til i foråret 2025 for De Hviie.
Alligevel er der blevet stemt på livet løs for at finde KSDH’s Kampens Spiller i facebookgruppen KSDH – Gruppen for AGF Fans, og denne gang var det en umådeligt tæt afstemning. Indskiftede Mikkel Duelund ender som to’er med sine 34 % af stemmerne, mens ingen ringere end Gift Links tager førstepladsen med 36 %. Det er sydafrikanerens fjerde kåring som Kampens Spiller i indeværende sæson. Jesper Hansen tager tredjepladsen med 22 % af stemmerne.

Iøjnefaldende spillerpræstationer
Der var ikke meget at smile af de første 70 minutter af gårsdagens kamp. Brøndby dominerede, og man sad aldrig rigtigt med en følelse af, at AGF ville hente hjemmeholdets føring, som blev etableret på bare 30 minutter med mål fra Wass og Vallys. Da 3- og 4-0 scoringerne faldt var man helt i knæ, men så skete der endelig noget – energien kom tilbage i AGF-holdet – den energi, man kendte i de første spillerunder af sæsonen. Det var bare ikke nok. Og ikke godt nok. Boldbesiddelsen endte på 56 % i AGF-favør, og skudstatistikken viser seks til BIF og ni til De Hviie. Heraf havde begge hold fire inden for rammen. Der blev givet fem hjørnespark til AGF, mens Brøndby kun havde to.
Gift Links: Tja, der var jo ikke rigtig nogen, som sprudlede i går, men sydafrikaneren gjorde da et forsøg på at udfordre, komme til baglinjen og få slået nogle farlige indlæg. I første halvleg faldt boldene også ned til ham i flere omgange, når indlæggende kom fra den modsatte side, men wingbackens afslutninger blev blokeret, og så måtte den vanlige pokalhelt sande, at det heller ikke for ham blev en magisk aften.
Mikkel Duelund: Hvor var det skønt at se aarhusianeren sat i spil igen. Den dynamiske midtbanemand fik scoret og satte en masse gode ting op i løbet af det kvarter, han fik på banen. Hvor ville det være rart, hvis dette blot er et vidnesbyrd om, at han er klar til for alvor at konkurrere med de øvrige midtbanefolk om spilletiden i foråret – den sympatiske kreatør har været savnet af mange.
Jesper Hansen: Når man lukker fire mål ind, så kan man ikke blive man of the match som målmand, men Hansen er nu godt deroppe af i afstemningen alligevel. Målmanden kunne ikke stille meget op ved scoringerne, og gjorde det ellers ganske udmærket i spillet med bolden.

Den knapt så iøjnefaldende
Der er mange at tage af. Alt for mange. I går var dog særligt bemærkelsesværdigt, at en mand som Henrik Dalsgaard virkede til at have store problemer med positioneringen og duellerne. Ham og Eric Kahl fik i hvert fald ikke afstemt ordentligt, når Tingager gik frem i dueller, og det gav et stort plads i bagrummet, som blev omsat til mål i to tilfælde, fordi de andre ikke fik bakket op. En skidt kamp af det normalt så stærke forsvar.
Flere AGF Nyheder
-
Serra før FCN: – Vi skal vise karakter -
Camara rykkes permanent op i AGF’s førsteholdstrup -
AGF har indberettet racistiske tilråb mod Mikael Anderson -
Serra kæmper for sin plads på toppen: – Man ved aldrig, hvornår der bliver brug for en -
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026