Skip to main content


Foto: AGF/Ole Nielsen.

Bjørnebye om trænerrokade: – Det betyder meget for kulturen og kontinuiteten


| Jonas Roulund |

AGF har i dag præsenteret en trænerrokade, som både styrker Superliga- og talentsektoren, ifølge sportschef Stig Inge Bjørnebye og talentchef Marc Søballe.

Niklas Backman rykkes op i Superligaens trænerstab sm transitionstræner, mens den 38-årige tidligere islandske landsholdsspiller, Ragnar Sigurdsson, overtager ansvaret for AGF’s U17-hold.

En rokade, som skal være med til at styrke talentudviklingen i klubben, mens kultur og kontinuitet bevares, fortæller sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye.

– Niklas har hele pakken. Han har erfaring som spiller, han har arbejdet med talenter, og så er han en af vores egne. Han stoppede karrieren i AGF i en tidlig alder på grund af en skade. Efterfølgende har han gjort et rigtig godt stykke arbejde i akademiet som cheftræner for U17, og nu får han en meget vigtig rolle i forhold til at få endnu flere talenter på førsteholdet. Det betyder meget for kulturen og kontinuiteten, og vi er meget glade for, at Niklas nu bliver transitionstræner i klubben, siger Stig Inge Bjørnebye til AGF.dk.

Foto: AGF/Ole Nielsen.

Også den nye U17-træner Ragnar Sigurdsson får positive ord med på vejen. Han kommer under talentchef, Marc Søballes ansvarsområde.

– Vi har været glade for Niklas i rollen som U17 træner, og derfor har vi kigget efter en lignende profil, og det synes vi, at vi har fundet i Ragnar. Han er i gang med at færdiggøre sin træneruddannelse, og han ser AGF som det helt rigtige sted for ham efter et par år som træner i den bedste islandske række, hvor han har været med til at give unge spillere chancen i en tidlig alder, siger Marc Søballe.

Læs også: AGF får ny U17-træner – Backman får ny rolle

Den nye U17-træner har trænererfaring fra Fram Reykjavik og som assistenttræner for HK Kopavogs.

Begge trænere begynder i deres nye roller fra januar 2025.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle