Bjørnebye og Solbakken om målmandstræner: Positiv løsning for alle parter
AGF kunne forleden offentliggøre, at Frode Grodås er ny målmandstræner i klubben. Det er noget, der både glæder den norske sportschef i AGF og den norske landstræner.
Mange nordmænd er glade for AGF’s nye tilknytning til trænerteamet.
Da Nicolai Pold er overgået til rollen som Team og Pitch-manager har Stig Inge Bjørnebye nemlig været på jagt efter en erstatning, og han er nu fundet.
Frode Grodås kommer nemlig til AGF fra en stilling på det norske fodbold, hvor han har ageret målmandstræner under Ståle Solbakken. Han fortsætter også med sine opgaver for landsholdet sideløbende med arbejdet i AGF, hvilket glæder Solbakken.
– Det er perfekt, at han får lov til at være hands-on i hverdagen i en klub over en periode, og at han samtidig får lov til at holde sin skudfod skarp. Han har set lidt rusten ud på det sidste, siger en kæk Ståle Solbakken til forbundets hjemmeside.
Aftalen med AGF løber i første omgang frem til sommer.
Nidkær og erfaren
59-årige Grodås har været målmandstræner for det norske landshold siden 2010, så det er en ganske erfaren herre, Hansen, Peacock-Farrell og Hutters for fornøjelsen af fremover.

– Frode er en meget dygtig og erfaren træner, som både jeg og Uwe Rösler gennem tiderne har stiftet bekendtskab med og som har et godt ry i branchen for sin nidkærhed og store professionalisme. Han kommer både med erfaring fra sin egen tid som spiller og som træner i forskellige klubber og fra de senere år, hvor han har arbejdet med de norske landsholdsmålmænd, fortæller sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye til AGF.dk.
Frode Grodås er lige nu med på træningslejr i Spanien, og man kan følge med i, om han allerede har sat sit aftryk den 15. januar, når AGF møder ungarske Diósgyori VTK i Marbella.
Flere AGF Nyheder
-
CV om AGF’s transfervindue: – Kvaliteten af truppen er vigtigere end antallet af spillere -
Niels Frederiksen om CL-lodtrækning: – AGF er en af de hårdeste modstandere, vi kunne møde -
Poulsen om CL-lodtrækning: – Det er inden for mulighederne at gå videre -
AGF trækker Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen -
Sommerens transfervindue forlænges -
Hvem kan AGF trække i Champions League-lodtrækningen? -
Patrick Mortensen hædres som æresmedlem af AGF Fanclub Aarhus -
Jens Jønsson træner med på Fredensvang -
AGF forlænger med Mads Hedenstad -
AGF på Folkemødet: Kan De Hviie ende med at sakke bagud?