Beijmo om fremtiden: – Vil se mig omkring
Felix Beijmo fortæller til svenske fotbollskanalen, at han overvejer sine muligheder for, hvor fodboldkarrieren skal fortsætte efter denne sæson.
AGF er meste for første gang i 40 år, europæiske kvalifikationskampe venter derfor efter sommerferien, og klubben bliver økonomisk polstret til måske at forstærke truppen inden næste sæson.
Det kan måske lokke folk som Felix Beijmo og Eric Kahl til at blive i klubben, selvom deres kontrakter står til at udløbe efter denne sæson.
Eller hvad?
Førstnævnte fortæller i et interview til Fotbollskanalen, at der er dialog med AGF, men at han også vil se andre muligheder an, inden den endelige beslutning om fremtiden tages:
– Vi får se, hvad der sker. Jeg har en god dialog med klubben her i Aarhus, jeg føler mig ekstremt godt tilpas i klubben og byen. Det er klart, at det er klubben, jeg har en indledende dialog med for at se, hvordan et fortsat samarbejde kunne se ud. Så får vi se, hvilke muligheder der er. Jeg er i en situation og alder, hvor jeg vil se mig omkring. Vi har sagt, at vi vil komme frem til en beslutning så hurtigt som muligt og ikke trække det ud. Men intet er blevet besluttet, fortæller Beijmo.
Han medgiver samtidig at CL-kvalifikationen kan være et argument for at blive i Aarhus lidt endnu:
– Selvfølgelig er det meget attraktivt. Der venter CL-kvalifikationskampe, og det er stort set klart, at vi skal spille en eller anden ligafase i Europa. Jeg har prøvet det med Malmö, og det er noget, man som spiller kan lide. Det er attraktivt, siger den 28-årige forsvarsspiller.
Han kom til AGF fra Malmö på en lejeaftale i januar 2023, og i sommeren 2023 købte AGF ham så fri for omkring 2 millioner kroner.
Siden er det blevet til 119 kampe for klubben, som han har lavet ti mål og 15 assists for.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
FCK – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Årets Legende 2026 er Bent Wachmann -
Tobias Bech: – Jeg har lidt blandede følelser -
Jakob Poulsen: – Vi kan være okay tilfredse -
Serra efter første mål i Parken: – Fedt at se fansene gå amok -
FCK – AGF: Pointdeling i Parken -
FCK – AGF truppen: Nye ejere i parken -
FCK – AGF optakt: Gensyn med Beijmo i Parken -
Bag fjendens linjer med FCK-fan: – Vi vil dominere -
Gent – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller