Bag Fjendens Linjer med Viborg-fan: – Håber, at Beijmo stadig har røg i lungerne
AGF er mestre, og Viborg kæmper for at holde liv i håbet om bronzemedaljer. Søndag mødes mandskaberne for sidste gang i sæsonen, og her sætter en af gæsterne ord på forventningerne til det opgør.
Det er lidt specielt at være inviteret til en fest, man ikke rigtigt har lyst til at være en del af. Men sådan er det for Viborg FF, der søndag møder AGF i sæsonens sidste spillerunde.
Troels Rømer, der er mangeårig Viborg-fan, håber, at mesterskabsfejringen kommer til at fylde mere end den sportslige præstation for AGF, når der fløjtes op klokken 18:
– Det var på papiret en svær udebanekamp, men den er blevet lidt bedre nu på grund af interesserne, siger han.
– Man skal dog huske på, at det er professionelle folk, man har med at gøre. AGF kan spille helt frit, og det kan være, det hele bare klikker for jer, men det kan også være, at der stadig er røg i lungerne på Beijmo efter de mange fester, så jeg tænker, at det alt andet lige må være en fordel for Viborg, at vi har alt at spille for, mens AGF har ligget i champagnebrus siden i søndags, siger Troels Rømer.
Viborg har mulighed for at ende på alt fra 3. til 6. pladsen alt efter resultaterne i sidste spillerunde, men hvis missionen om bronzemedaljer lykkes, så garanterer han, at en fælles fest i dén grad vil tage form:
– Hvis det bliver bronzemedaljer, så tænker jeg festerne merger. Fjerdeplads er sådan set også godkendt med den start, vi fik på sæsonen. Det er i sig selv imponerende. Men vi fester nok kun, hvis det bliver bronze, siger Viborg-tilhængeren.
Læs også: Viborg er klar til at hylde AGF: Planlægger at overrække en anerkendelse

En fortjent titel
Selvom Viborg og AGF bestemt ikke har været venskabsklubber gennem årene, så er Troels Rømer glad for, at mesterskabet endte i Aarhus frem for i Ikast.
Han mener også, at De Hviie rent spillemæssigt har gjort sig fortjent til titlen:
– AGF har bare været gode hele sæsonen. Vi har givet jer ni point. I har også været alt for gode mod Viborg.
Han regner med, at startelleveren søndag aften lyder således:
4-3-3: Lund – Kuzmic, Anyembe, Kirkegaard, Bidstrup – Beck, Grønning, Jørgensen – Nouck, Hanza, Jalal
– Søndergaard er ude og bliver nok erstattet af Asker Beck, og så er Freiriks også ude.
-


KSDH Aarhus Flexfit Cap – Hvid
199.00kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
Flere AGF Nyheder
-
Flere AGF-profiler på vej tilbage fra skader -
Farzam Abolhosseini med hård dom over AGF’s transfervindue: – Der var flere muligheder -
AGF’s Young Guns måtte se sig slået af rubinerne -
AGF mindes de afdøde hviie helte til årets sidste hjemmekamp -
Janni Serra på Rundens Hold for første gang i sæsonen -
Lyt, læs eller se KSDH’s store transfershow sommeren 2026 -
AGF – SIF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Dårligste start af en dansk mester nogensinde: – Stadigvæk muligheder for at opnå ret mange ting -
McCowatt sender stikpille til SIF-fans efter debut for AGF -
Dobbelt mål-helt: Et nederlag havde været hårdt…