Skip to main content


Stig Inge Bjørnebye med AGF-halstørklæde om halsen (Foto: Matti Kronborg / Kronborgfotos)

B.T: AGF jagter Bundgaard og Jensen-Abbew


| Jonas Roulund |

B.T. afslører, at AGF er på jagt efter flere forstærkninger her mod transfervinduets deadline.

Det har været et ganske stille transfervindue for AGF, men det kan stadig nå at ændre sig.

B.T. kan således i dag berette, at Stig Inge Bjørnebye både har kig på Fillip Bundgaard og Jonas Jensen-Abbew.

Indtil videre er det kun blevet til en enkelt indadgående transfer hos De Hviie i januar. Den faldt den 5. januar, da Tobias Bach blev hentet til klubben.

Tobias Bach i AGF-trøjen.
Foto: AGF.dk

To profiler i kikkerten

AGF’s trup er lige nu på træningslejr i Alicante, hvor en række spillere er på skånekost grundet skavanker. Listen over spillere med fysiske udfordringer tæller blandt andet Mølgaard, Tingager, Poulsen, Knudsen, Akoto og Knoester, mens også nyindkøbte Tobias Bach døjer med bentøjet.

Dermed kunne det se ud til, at Rösler har brug for lidt flere spillere at vælge fra inden forårspremieren den 19. februar mod Vejle.

Nu er blikket derfor vendt mod FC Nordsjællands 21-årige stopper, Jonas Jensen-Abbew, der har kontrakt med Farum-mandskabet frem til sommeren 2026.

Jensen-Abbew har spillet 31 kampe for FCN’s førstehold med en enkelt scoring til følge.

Samtidig har AGF snøren ude efter Fillip Bundgaard fra Randers FC, ifølge B.T.

Ham var der allerede rygter om i sommer, men her blev et skifte aldrig en realitet.

Den 19-årige offensivspiller har 17 kampe, fire mål og en assist på CV’et i denne sæson og er udstyret med en kontrakt med kronjyderne, der ligesom Abbew-Jensens, løber til sommeren 2026.

Ifølge B.T. skulle AGF være klar til at byde omkring 22 millioner kroner for den hurtige randrusianer.

Kurv0
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle