Anderson tvivlsom til søndag: – Vi må også tænke på de næste ni kampe
Mikael Anderson har døjet med hofteproblemer siden kampen mod Viborg, og han har endnu ikke trænet med på fuldt blus i denne uge på Fredensvang. Rösler overvejer nu sine muligheder i forhold til, om man skal spare offensivspilleren i den kommende kamp mod FCN.
AGF’s offensiv har set ganske habil ud i 2025 indtil nu, hvor der er lavet 12 mål i årets første fem Superligakampe, og en af nøglerne til det, har været Mikael Anderson.
Siden han forlængede sin kontrakt med De Hviie i januar, har han leveret tre mål og tre assists, og i alt er det blevet til fem mål og otte assists i indeværende sæson.
Han var også draget afsted med det islandske landshold, men rejste hjem igen, da man vurderede, at han fortsat døjer for meget med efterveerne fra det skrald, han fik i kampen mod Viborg FF. Han kæmpede sig efterfølgende igennem kampen i Vejle, men måtte altså stå over den netop overståede landsholdssamling.

Nu venter FC Nordsjælland på søndag, og Anderson har endnu ikke været på træningsbanen på Fredensvang. Her er det i stedet blevet til nogle sessioner i styrketræningslokalet, og spørgsmålet er, om man kan forvente at se ham fra start i den første kamp i Mesterskabsslutspillet?
– Jeg har ikke givet op på ham endnu (mod FCN, red.), der er en mulighed, men vi må også tænke på de næste ni kampe. Jeg synes ikke, vi har råd til at miste Anderson i lang tid, lyder det fra Rösler til Campo.dk.
Ifølge KSDH.dk’s oplysninger forventer Anderson dog selv at blive klar til kamp, og det må derfor være op til cheftræneren at vurdere, om han hellere vil prøve noget andet af til opgøret mod ligaens 5. plads fra Farum.
Kristian Arnstad har karantæne i opgøret, så han vil ikke være en mulighed som afløser for Anderson.
Flere AGF Nyheder
-
CV om AGF’s transfervindue: – Kvaliteten af truppen er vigtigere end antallet af spillere -
Niels Frederiksen om CL-lodtrækning: – AGF er en af de hårdeste modstandere, vi kunne møde -
Poulsen om CL-lodtrækning: – Det er inden for mulighederne at gå videre -
AGF trækker Lech Poznan i Champions League-kvalifikationen -
Sommerens transfervindue forlænges -
Hvem kan AGF trække i Champions League-lodtrækningen? -
Patrick Mortensen hædres som æresmedlem af AGF Fanclub Aarhus -
Jens Jønsson træner med på Fredensvang -
AGF forlænger med Mads Hedenstad -
AGF på Folkemødet: Kan De Hviie ende med at sakke bagud?