
Akoto før Randers: – Vi skal holde momentum
Michael Akoto har fået en god start på 2025, og tyskeren ser nu frem til lokalopgøret mod Randers FC, der har udvidet udebaneafsnittet, så AGF-tilhængerne fylder hele endetribunen på Cepheus Park.
Michael Akoto har blot spillet 23 kampe siden ankomsten til AGF i sommeren 2023. Baglårs- og knæproblemer har holdt ham ude på skift, mens en hjernerystelse senest ramte ham.
Uheldet har altså påvirket karrieren i Aarhus, men i 2025 ser lykken ud til at tilsmile forsvarsspilleren, som har gjort sig positivt bemærket i opstarten. Det har kastet to startpladser af sig i de første to Superligarunder i år, og nu ser tyskeren frem til at fortsætte takterne i fredagens lokalopgør mod Randers FC.
– Jeg synes, vi har fået en god start på sæsonen, og det er dejligt at mærke den store opbakning fra fansene, siger Akoto, der kan se frem til at have stor opbakning i ryggen. Udebaneafsnittet er nemlig udvidet, så der bliver plads til 2400 AGF-fans på lægterne, hvilket svarer til 23,3 % af den samlede stadionkapacitet på Cepheus Park.
– Jeg ser frem til kampen, for jeg kan også mærke, at det er en speciel kamp for klubben og fansene, og så er det vores ansvar at give dem det bedst mulige resultat, siger Akoto.

Han har dog respekt for randrusianerne, som indtager ligaens femteplads, og blot halter tre point efter De Hviie forud for Superligaens 20. spillerunde.
– De har et meget erfarent og fysisk hold. Det bliver ikke en nem kamp, men sådan er det i den danske liga. Du skal altid være klar. Vi skal holde momentum og tage de tre point, siger forsvarsspilleren, som kom til AGF fra Dynamo Dresden på en fri transfer for halvandet år siden.
Læs også: Akotos kontraktsituation: Det tyder på en forlængelse
Nu har han været igennem en særdeles vellykket start på 2025, og han glæder sig til at mærke energien til et lokalopgør med fuld blæs på lægterne.
Flere AGF Nyheder
-
Kommentar: Ubesjælet offensiv eller kontrolleret kynisme?
-
Kom med til sommerversionen af SFA Cup 2025
-
Angribertalent forlænger og bliver en del af Superliga-truppen
-
Analyse: Rasmus Carstensen bringer fremadrettet forsvarsspil til Fredensvang
-
Alt om opgraderingerne på Ceres Park Vejlby: Ny tribune, bedre fanforhold og lidt billetændringer
-
Transfers og træningskampe: Hvor klar er AGF egentlig til sæsonstart?
-
Aksel Halsgaard udlejes på ny
-
Carstensen om skifte: – AGF præsenterede mig for en spændende plan
-
Officielt: Rasmus Carstensen er ny mand i AGF
-
Han blev i Aarhus for at kæmpe sig tilbage – nu er Gift Links på banen igen