Akademiet blev indviet med manér: Fournais og Nielsen glæder sig
AGF’s nye talentakademi på Fredensvang blev fredag eftermiddag indviet med en reception, hvor bestyrelsesformand, Lars Fournais, og Adm. direktør, Jacob Nielsen, satte ord på projektet.
Det første spadestik blev taget i sommeren 2023, og nu er akademiet på Terp Skovvej indviet.
20 ungdomsspillere er allerede flyttet ind, og flere kommer til.
Samtidig kan El Cambio-spillerne gør brug af værelser, når de er på besøg fra Uganda.
I dag blev der afholdt åbningsreception i den store atriumgård, der udgør akademiets hjerte.

Her fik både hovedentreprenøren Raundahl og Moesby samt AGF’s bestyrelsesformand og administrerende direktør taletid. Der blev blandt andet udtrykt glæde over, at både budgettet på 40 millioner kroner og tidsplanen for projektet var blevet overholdt, og så var der også beskeder rettet mod de unge mennesker, der er- og bliver en del af akademiet.
– Vi står i noget af det bedste – hvis ikke det bedste – setup i Skandinavien. Vi er med dette projekt rigtig, rigtig langt fremme, og vi kan være meget stolte. Vi skal dog også huske på, at det her ikke handler om murstenene uden om. Det handler om det, der er indeni. Det er jer, det hele afhænger af, sagde Jacob Nielsen og kiggede mod ungdomsspillerne, der var mødt op.

Lars Fournais var på linje med Nielsen, og han fik også sendt en hilsen mod talenterne.
– Min opfordring til jer er, at I hver dag gør jer umage for at blive den bedste udgave af jer selv. I er den første årgang på dette akademi, og I kommer til at agere foregangseksempler for kommende generationer, sagde Fournais blandt andet.

Efter talerne kunne man bevæge sig rundt i de topmoderne lokaler, hvor der både findes taktiklokale, behandlerrum, omklædning til U17 og U19, og selvfølgelig værelser til spillerne. Derudover er der mødefaciliteter, biograf, opholdsrum med Playstation, bobspil og bordfodbold, og meget andet godt.
Det vigtige er, ifølge Jacob Nielsen, at man nu får samlet alle under samme tag. Transitionen fra ungdom til Superligaspiller skulle derfor gerne gå nemmere i fremtiden og skabe grobund for flere egenudviklede spillere til gavn for AGF’s Superligamandskab og potentiale for videresalg.
Flere AGF Nyheder
-
AGF-fans får karantæne: Skjulte pyro i udhulede sko -
Det Hviie landsholdsoverblik: 14 spillere fra Fredensvang skal afsted -
AGF’s Young Guns fik tre på stribe -
Lyden AGF: En udfordret klub på egne hænder -
Pokalkampen mod FC Roskilde er fastlagt -
Magnus Knudsen: Vi skal arbejde stenhårdt -
AGF Social Run var en stor succes: Kom med når der løbes igen på torsdag -
AC Horsens – AGF: Spillerpræstationer og kampens spiller -
Jakob Poulsen giver tilhængerne ret: – Det har ikke været godt nok -
Mølgaard: – Den her kamp lå i vores hænder